Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Om Forekomsten af Lievrit og Lithionglimmer i Grønland
har jeg modtaget følgende Oplysninger:
Ved at gjennemgaa de af Assistent Steenstrup i 1874 hjembragte
Mineralier fra Tunugdliarflk og Kangerdluarsuk blev jeg opmærksom paa, at
der foruden Arfvedsonit og Ægirin ogsaa fandtes et Iredie sort Mineral, hvis
Krystalform, Glands og Vægtfylde afveg en Del fra de andres, og ved en
chemisk Undersøgelse overtydedes jeg om, at det maatte være Lievrit. Naar
jeg har meddelt Dem, at det er et for Grønland nyt Mineral, uagtet der i
liere mineralogiske llaandbøger anføres, at dette Mineral tidligere er fundet i
Gronland, anser jeg det for nødvendigt at gjøre Hede for denne
tilsyneladende Modsigelse, selv om jeg nødsages til at udtale mig vidtløftigere om
delte i og for sig temmelig ubetydelige Spørgsmaal, end jeg egentlig kunde
ønske.
Det er ikke uden Grund, at Dr. Hink i de naturhistoriske Tillæg til en
geographisk og statistisk Beskrivelse af Grønland S. 152 anfører Lievriten
blandt de «tvivlsomme grønlandske Fossilier« ; thi i de forskjellige Samlinger
af grønlandske Mineralier, som Giesecke afgav til de herværende Museer i
Aarene 1814, 1817 og 1818, lindes kun et eneste Stykke, der skulde
indeholde dette Mineral. Etiketten angiver nemlig: »Jenait (skal være Jenit eller
Yenit) mit Granat, in Granit von Kangerdluluk», Ghristianshaabs
Distrikt; men, at han ikke kan have tillagt dette Fund nogen synderlig
Betydning, fremgaar af, at han aldeles ikke omtaler det i sin Dagbog Da der
nu sandsynligvis ogsaa har været lignende Stykker fra denne Lokalitet i de
Samlinger, han afgav til Museerne i Udlandet, er det let forklarligt, at
Leo uha rd i sin Handbuch der Oryktognosie, som udkom faa Aar derefter
(1821), kan anføre blandt Findestederne for Lievrit ogsaa No rd-G r ø n la n d
(Kangerdluluk, mit Granaten i m Granit?), og derfra gik det senere
over i samme Forfatters Handwörterbuch der topographischen Mineralogie
(1843). Leonhard maa have næret nogen Tvivl om Rigtigheden af denne
Angivelse, eftersom han sætter et Spørgsmaalstegn derved, og, da jeg
undersøgte det nævnte Stykke fra Gieseckes Samlinger, viste det sig ogsaa, at
det kun indeholdt Hornblende, men ikke Lievrit. Da han i det hele taget afgav
de bedste Stykker til de herva’rende Samlinger, kan der næppe være bedre
i Udlandet. Lievriten kunde altsaa derefter ikke betragtes som et grønlandsk
Mineral førend 1874, eftersom der indtil da aldrig var paavist noget andet
Findested end det ovennævnte.
Naar Des Cloizeaux i sin Manuel de Mineralogie (1862) i Artiklen llvaite
ikke nævner Kangerdluluk (Nord-Grønland), men Kangerdluarsuk
(Syd-Grønland), er det rimeligvis sket ved en Forvexling med denne, paa
Grund af de derværende sjældne Mineralier, mere bekjendte Lokalitet, og
derfra maa Dana have optaget det sidstnævnte Findested i den 5te Udgave
af sin Mineralogy (1868), medens det ikke omtales i 4de Udgave (1854). Det
er saaledes et mærkeligt Tilfælde, at det første Sted, hvor man virkelig har
fuirdet Lievriten i Grønland, netop er det, (1er er angivet ved en Fejltagelse
i Syd-Grønland, og som nu altsaa kan blive staaende sont rigtigt, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
