Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Hjælp af en Repetitions Theodolith Beliggenheden af flere
Punkter i Nærheden af llolstensborg. Paa vor Rejse mod Nord
udvidedes derpaa efterhaanden Triangelnettet, idet vi som oftest
maatte indskære det Punkt, paa hvilket vi befandt os, ved
Maalinger til tidligere bestemte Punkter, da Manglen paa Varder
eller andre markerede Punkter umuliggjorde den
Fremgangsmaade, ved hvilken man fra to eller liere bekjendte Punkter
bestemmer andre. De trigonometriske Stationer mærkede vi
ved høje Stendysser, hvorved de indskaarne Punkter bleve
synlige. løvrigt gik vi frem paa samme Maade, som der i det
foregaaende Hefte1) er gjort Rede for, og paa medfølgende
Kaart (Tav. V), der er en formindsket Copi af det til
Søkaart-archivet afgivne Originalkaart, er alt, hvad der har været Gjenstand
for Opmaaling i 1879, betegnet ved fuldt optrukne Linier.
Som det var at vente, stemmede de ved de terrestriske
Observationer fundne Breder ikke nøje med de astronomiske, da
den for Nettet til Grund liggende Basis var saa lille og kun
bestemt med den til de stampferske Apparater svarende
Nøjagtighed. Ved Agto2), det fra llolstensborg længst bortliggende Punkt,
der er terrestrisk bestemt, er Forskjellen 2 Min. mellem den
astronomisk bestemte Brede og den, der er funden gjennem
Triangelnettet, og, da den første kan antages at være særdeles
nøjagtig, er hele Kaartet som Følge deraf reduceret med den
tilsvarende Størrelse.
Højderne ere bestemte ved terrestriske Maalinger eller
ved et Aneroidbarometer. Ingen af disse Bestemmelser kan dog
gjøre Krav paa særdeles stor Nøjagtighed, navnlig hvor de
terrestriske Maalinger ere foretagne fra fjerne Punkter, da
Unøjagtigheden tiltager med Qvadratet paa Afstanden.
Er saaledes fra Punktet A Zenithdistancen z maalt til
Punktet Z?, findes lløjdeforskjellen mellem A og B ved Formlen:
’) .Meddelelser om Grønland, Iste Hefte, S. 22.
J) Hifkol er det terrestrisk bestemte, medens Ureden er observeret ved Agto,
men Azimutben og Afstanden mellem disse to Punkler ere fundne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
