Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrelevninger i saadan Mængde, at man næppe noget Sted kunde
gaa hundrede Skridt uden al stode paa dem. Mange Sovepladser
og Baghold (Sten rejste paa Højkant, hag hvilke Jægeren venter
sit Bytte) vare spredte over hele Sletten. Ved en stor
Teltplads, Kakaliak, en Dagrejse fra Umivik, laa Renshorn i
hundredevis dyngede ovenpaa hinanden. Omtrent det samme
iagttoges indenfor INagsugtok, hvor vi endog fandt Ben og Dorn af
Bener umiddelbart op til Indlandsisens Band. Kort sagt, hvor
vi kom hen i denne Egn, havde vi synlige Beviser paa, at der
tidligere maa have fundet et forfærdeligt Myrderi Sted paa disse
Dyr, og, naar man dernæst tager i Betragtning, at vi kun
betraadte en forsvindende Del af dette udstrakte Land, maa man
vist med Dr. Bink samstemme i, at det Antal Rener (8 à 9000
i Nordgrønland og 16000 i Sydgrønland)1), der efter hans
Beregning tidligere fældedes aarligt i Grønland, er meget lavt anslaaet.
Hvem der har seet de endnu synlige Spor af denne hensynsløse
Jagt, maa indrømme, at der intet mærkeligt er i, at Renernes
Antal er aftaget betydeligt, og Tanken behøver ikke at ty til
Dyrenes Vandring over Indlandsisen til de frodige Dale, der
efter Nogles Mening skulle findes i Landets Indre, for at
forklare sig dette Phænomen. Da Jagten i de senere Aar har
givet mindre Udbytte, drives den nu i ringe Grad, og man kan
derfor nære Haab om, at Dyrenes Antal atter vil forøges paa
en ganske naturlig Maade. En saadan Til- og Aftagen synes
ogsaa efter Sigende at have fundet Sted i tidligere Perioder.
Riffelen vil dog sikkert forhindre, at en saa rig Periode, som
den i Begyndelsen af Fyrrerne, nogensinde vil vende tilbage.
Endnu forekomme i Egnen imellem Isortok og Agto
særdeles mange Hvalrosser. De ere især hyppige i Nærheden
af Gamle Egedesminde og ved Strømfjordens Munding. Her
’) H. Rink: »Grønland geographisk og statistisk beskrevet». Iste Bind, Side
133, og 2det Bind. Side 175.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
