Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Miles Afstand, da ville de hvide Tjelde, navnlig i Morgen- og
Aftenbelysning, vise sig ligesom overstregede med parallele,
skraatstillede Linier, som oftest to eller tre Systemer, der
krydse hinanden. Tegningen Figur 1 paa Tav. VII er en naturtro
Afbildning af et Forbjerg Nord for Holstensborg, som iagttoges
i Slutningen af April Maaned 1879.
Naar man endelig fra et fremragende Punkt inde i Landet
skuer ud over en større Strækning af lavere Fjeldmasser og
Øgrupper, helst noget hen i Maj Maaned, naar Solen har faaet
saa stor Magt over Snedækket, at mørke Klippekanter overalt
komme tilsyne i skarp Modsætning til de omgivende Snemasser,
da sees det hvide Landskab gjennemkrydset af flere Systemei
af parallele, mørke Linier, der kunne forfølges gjennem hele
Terrænet i flere Miles Afstand tværs over Fjeld og Dal.
Bestiger man nu flere saadanne Højder og maaler de omtalte
Liniers Betninger, da vil man finde en paafaldende
Overensstemmelse mellem disse, og man vil ved samme Lejlighed see,
hvorledes de samme Linier atter og atter kunne spores i
Grændse-linierne for de parallele Sunde mellem Skjærgaardenes Øgrupper;
de komme igjen i de ensliggende Sider af Smaabugterne i
Fjordene, og de spores tydeligt i Hovedretningerne af de
jævnsides løbende Fjeldrygge paa Land og i Dalene mellem disse.
Hvad det indbyrdes Forhold angaar imellem de først omtalte
Begrændsningsllader og de sidstnævnte Systemer af parallele
Linier, da behøver man ikke at søge længe for at blive
overbevist om, at alle disse parallele Linier netop ere Sporene af
ligesaamange Kløvningsplaner, eller med et fremmed Navn
Diaklaser, der fortsætte sig med stor Regelmæssighed tværs
igjennem alle Gnejsmasserne med de dertil hørende underordnede
Bjergarter, og, hvad enten vi studere Landskabet i Omegnen af
Julianehaab eller ved Majorari^at, Nord for Frederikshaab, ved
Kangarsuk Syd for Godthaab, i Omegnen af Holstensborg eller
endelig ved Egedesminde og Godhavn, saa blive Billedets
Grundtræk overalt de samme. Kort sagt, paa hele Grønlands Vestkyst
it"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
