Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
bygget i Enkelthederne, sees i Figur 2, der forestiller en
ganske lille Fjeldtop tæt ved Colonien, Sydvest for denne. Vi
see her Gnejstoppen gjennemkløvet af aldeles regelmæssige plane
Flader, der dele den i rhomboedriske lilokke, som, saa at sige,
alene holdes sammen ved deres egen Vægt. Fladerne ere Dele
af Kløvningsplaner C = N.99°0., +60°; s = N. 68° 0., -f- 54°,
samt y = N. 15° 0., +60°, og man forstaar let, hvorledes de
parallele Kløvningsplaner ere saaledes stillede mod hinanden, at
de dels danne tresidede Pyramider, dels korte, parallele,
tagformede Bygge med mellemliggende parallele, rendeformede
Kanaler. Fortsætter man Undersøgelsen af det omkringliggende
Land, da viser det sig, at Grændsefladerne for enhver Fjeldryg,
for ethvert Dalstrøg, for ethvert Sund og for alle Bugter,
Smaa-fjorde og Øgrupper overalt dannes af Diaklaser eller
Kløvnings-planer; men, hvad der især strax maa falde i Øjnene, er den
Parallelisme, som stadig spores mellem de tagformede
Fjeldrygge for sig og, som Følge deraf, ogsaa mellem de rendeformede
Fordybninger eller Dalstrøgene derimellem, i alt Fald indenfor
det givne Punkts Synskreds, og man forbauses over den
Uforanderlighed i Stillingen, som den samme Kløvningsplan kan
vise paa lange Strækninger indenfor det nævnte Omraade. Den
Tanke ligger derfor nær, at disse Systemer af Diaklaser maa
være Aarsagen til Tilstedeværelsen og Formen af alle
Fordybninger og Forhøjninger i den oprindelige
Gnejsoverflade, og vi kunne haabe ad denne Vej, at faa
klaret forskjellige Forhold ved Fjordene med særligt Hensyn til
deres tilsyneladende delvise Parallelisme og hyppige GalTeldeling.
Dette bliver yderligere bestyrket ved at betragte Panoramaet
Tavle VIII. Vi maa her tænke os staaende paa Fjeldet
Nagto-ralinguak, Nord for Ulkebugten ved Holstensborg, omtrent 1130
Fod over Havet. Vi bestege dette Fjeld den 14de Maj, netop
paa den Tid, da Foraarssolens Magt over det snedækte Land
begyndte at gjøre sig gjeldende, saaledes at Overfladens Struktur
traadte saa tydeligt frem som vel muligt. Midten af Billedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
