Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
de i Fjeldmasserne, som det synes, hyppigt forekommende
Dislokationer eller Forskydninger af udstrakte
Klippe-polyedre. Forskydningsfladerne ere jo netop Diaklaser, og
efter disses forskjellige Stilling kan Nedglidniugen ske paa en
lige eller skjæv Maade, alt efter de lokale Forhold. Endelig
maa bemærkes, at Foldningerne i Gnejsen ogsaa maa have
nogen Indflydelse paa Diaklasernes Retning. 1 Retningen e
have vi de fleste Diaklaser; men dette er netop ogsaa
Foldningernes omtrentlige Axeretning.
Der er endnu et Forhold ved Diaklaserne, som fortjener
nogen Opmærksomhed. Vi have i det foregaaende seet,
hvorledes en given Diaklas ikke altid optræder som en mathematisk
Plan, men at den paa sine Steder kan faa Form af en
vind-skjæv Flade, naar for Exempel Faldet varierer.
Diaklaserne kunne imidlertid ogsaa paa mindre Strækninger
have Form som cylindriske Flader med svag Krumning, eller
soin andre Slags convexe eller concave krumme Flader.
Saaledes iagttoges ved Kangarsuk temmelige store Fjeldvægge af
svagt convext Udseende, saa at man kunde fristes til at tro, at
det maaske var Isen, der havde bevirket denne Afrunding; men
i Virkeligheden var det Diaklasens Form, der her røbede sig.
Lignende krumme Flader af endnu større Dimensioner saas. ved
Alekasuak i Nordre Strømfjord.
Naar jeg sammenligner mine Iagttagelser fra i Aar med de
tidligere, da kommer jeg til det Resultat, at de af mig i
«Meddelelser om Grønland», Hefte I, omtalte sadel form ede og
amphitheatralske Dale, Gylinderdale og parabolske
Dale for største Delen have faaet disse ejendommelige Former
ved lokal, abnorm Udvikling af Diaklaserne.
Ligesom den oprindelig regelmæssige Parallelstruktur i Gnejsen
hyppigt sees at have antaget de besynderligste krummede
Former ved Foldninger og Tryk, saaledes ligger det ogsaa nær at
antage, at de parallele Diaklaser senere kunne have antaget
andre Former end de oprindelige, idet Gnejsen mer eller mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
