Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXX
lidt at flyde sammen til en Isbræ (Gletscher). Denne Ismasse, hvis
Mægtighed er fra faa Hundrede indtil over 1000 Fod, bevæger sig
langsomt ned imod Vestkysten og i en mindre Grad ogsaa imod
Østkysten. Her forgrener den sig ned gjennem Dalene, hvor den
ofte naar Vandfladen i Fjordene, og her er del, at Isfjeldene
løs-brvdes, paa Grund af Opdriften, og svømme deres Vej ud i
Davis-Strædet*). Efterhaanden som Isdækkets Overflade sænker sig fra Øst
til Vest, maa nødvendigvis det underliggende Bjerglands højeste Toppe
lidt efter lidt komme til Syne, først som enkelte isolerede Toppe, de
saakaldte Nunalakker, tilsidst som større Fjeldmasser, der staa i
mindre eller større Forbindelse med det før nævnte isfri Yderland.
Jensens Nunalakker**) paa 62° 50’ n. Br. naa henved 5400 Fods
Højde over Havet; lidt Øst for disse har Indlandsisen en lignende
Højde, men er betydelig lavere Vest for dem. Yderlandet paa
Vestkysten naar vel gjennemsnitlig 3 à 4000 Fods Højde over Havet ;
enkelte Fjelde, som paa Nugsuak-Halvøen (70° 30’ n. Br.), naa 6000
Fod og maaske mere. Lignende Hojder træffes ogsaa i Syd-Grønland;
men der findes dog betydelige Landstrækninger, f. Ex. i Egedesmindes
Distrikt og vist nok ogsaa i andre Egne, hvor Fjeldenes
Gjennemsnits-højde kun er 1 à 2000 Fod.
Endnu bør her tilføjes, al Yderlandet har en temmelig vexlende
Brede. I nogle Egne naar Indlandsisen helt ud til Havet, saaledes
ved Humboldts Gletscheren’ (79—80° n. Br.), ved Frederikshaabs
Is-blink (62° 30’ n. Br.), og, saa vidt man kan forslaa, ogsaa omirent
lige over for denne, paa Østkysten ved Puisortok , samt noget
nordligere ved Gyldenløves-Fjord (64° n. Br.). De fleste Steder er
Yderlandets Brede 10 à 20 Mile; men endnu bredere er det isfri
Kystland mellem nordre og søndre Strømfjord og omkring Kejser Franz
Josephs Fjord.
Hvad Landets geologiske Bygning angaar, da skal jeg biol i al
Korthed nævne de vigtigste Hovedfjeldmasser. Den største Del af
Landet bestaar af azoiske Dannelser, især Gnejs og Granit.
Gnejsen optræder i flere Varieteter, nemlig almindelig graa Gnejs,
Hornblendegnejs, Jerngnejs o. a., i hvilke der findes underordnede
Lag af G 1 i m m e r s k i fe r og dermed beslægtede Bjergarter, saml
Dolomit og V ægs len. Palæozoiske Kalkstene synes at
forekomme ved Kejser Franz Josephs Fjord. Samme Sted findes Jura-
*) H. Rink, Grønland geographisk og statistisk beskrevet. 1857.
"’) Meddelelser om Grønland. I. Hefte. 1879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
