- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Tredie Hefte /
765

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indledning.

De første Bidrag til Kundskaben om Plantevæxten i Havet
ved Grønlands Kyster skyldes Indsamlinger af O.Fabricius i
den sidste Del af det 18de Aarhundrede, af Giesecke i Aarene
1806—13 og af Wormskiold i 1812—13. Af disse Samlinger
var Wormskiolds den righoldigste og den blev først Gjenstand for
Publikation. To Arter afbildedes i Flora Danica i 1816, nemlig
Agarum Turne,ri (Fucus Agarum, tab. 1542) og Urospora
Worm-skioldii (Conferva Wormskioldii, tab. 1547). 1 det følgende Aar
opførte C. A. Agardh, som havde modtaget Exemplarer af
Wormskiolds Alger, i sit Værk «Synopsis Algarum Scandinaviæ»,
10 Arter som forekommende ved Grønlands Kyster. En
fuldstændigere Udnyttelse af det indsamlede Materiale fandt dog
først Sted i Lyngbye s to Aar senere udkommende «Tentamen
hydrophytologiae Danicae», i hvilket Værk der opføres 26 Arter
fra Grønland.

Særdeles rige Samlinger tilvejebragtes af J.M. Vahl under
hans Ophold i Grønland i Aarene 1828—36. Disse Samlinger,
som stamme fra Vestkysten mellem 70° n. Br. og Sydspidsen
og fra enkelte Lokaliteter paa den sydligste Del af Østkysten,
udmærke sig ikke blot ved det store Antal Exemplarer og Arter,
’som de indeholde, og hvorved de langt overgaa de tidligere
Indsamlinger, men tillige ved den Nøjagtighed, hvormed
Exemplarerne ere forsynede med Angivelser om Findested og Tiden

50*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:16:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/3/0859.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free