Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
803
Hovedarten varierer betydeligt i Bredde; selv Skud paa eet
og samme Individ kunne frembyde betydelig Breddeforskjel.
Typiske Exemplarer ere brede med takket Rand, eller denne er
cilieret, o: besat med talrige fine Skud. Smallere Exemplarer
ere sparsommere takkede eller endog saa godt som helrandede
og gaa da umærkeligt over i den følgende Varietet. Fra D.
alata adskiller den sig, som Kjellman har fremhævet, ikke
blot ved den takkede Rand, men ogsaa ved, at Grenene ovenfor
Basis aldrig ere saa «snedt urringade» og derfor mere
«jemn-breda». Hos D. alata danner Randen i Grenvinklen en Sinus,
saa at Vingen som oftest ganske mangler eller dog er meget
smal saavel paa Grenen som paa Moderaxen, medens den hos
D. Montagnei paa det tilsvarende Sted kun meget sjeldent
mangler og oftest er omtrent lige saa bred som udenfor
Grenvinklen. Denne Art adskiller sig tillige fra D. alata ved at
være mindre konsistent og ved at hænge fastere ved Papiret.
/9, angustifolia (Lyngb.) nob., D. alata ß, angustifolia Lyngb.
Hydr. p. 8! D. Holmiana Strömf. in Holm, Westgrönl. p. 286!
Frons usque 1 mm. lata, anguste sed distincte alata,
margine integerrimo, interdum parce ciliato v. denticulato.
Overgangen mellem denne Varietet og Hovedarten er saa
jevn, at man ofte kan være i Forlegenhed med, hvorvidt man
skal henføre et Exemplar til den ene eller den anden. Saaledes
træffes ikke sjeldent Exemplarer, som for neden ere brede som
Hovedarten, men hvis yngre Skud ere smalle som hos
Varieteten. Vingens Bredde er overhovedet meget variabel ligesom
hos Hovedarten, og de smalle Individer gaa lige saa jevnt over
i den følgende Varietet som de brede i Hovedarten, idet Vingen
tilsidst helt kan forsvinde. Randen er hel, kun sjeldent er den
svagt cilieret. Forgreningen er ganske den samme som hos
Hovedarten.
Kjellman har allerede i N. I. Algfl. p. 175 (135) henført
D. alata ß, angustifolia Lyngb. til 1). Montagnei; den er dog
for smal til at henregnes til Hovedarten, men stemmer, efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
