Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Isfjorden skiller sig i to skarpt begrændsede Dele: Isbræen
og den egentlige Fjord.
Isbræen ender ud mod Fjorden med en lodret Væg af
omtrent 200 Fods Højde1) og hæver sig herfra indefter, saa at
den i det Punkt paa den nordlige Nunatak, hvor Landet
forsvinder under Isen, ligger 1026 Fod over Havet. Her gaar
Bræen umærkeligt over i den store Indlandsis, som stadig hæver
sig indefter. Bræens Heldning, svarende til disse Højder, er
0° 53’, men aftager udefter.
Bræens Overflade er overalt ujævn og fuld af Revner,
dog ere disse Revner og Ujævnheder langt større nær Kysterne
end i Midten. Paa langs af Fjorden seer man fra de højeste
Fjeldtoppe 2 markerede Linier paa Va og 2/s Fjordbrede. De
følge Kystretningerne og dele Bræen i 3 Belter, hvoraf de
2 nærmest Kysterne have en langt ujævnere Overflade end det
midterste. I de ydre Belter rager den ene lspig af c. 50
Fods Højde op ved Siden af den anden i de besynderligste
Former, hvad der giver Bræen et meget forvirret og forrevet
Udseende.
De omtalte 2 Linier eller Striber betegne, formoder jeg, de
Steder, hvor Bræen fra at slæbe paa Land gaar over til at
flyde, saa at de brede og dybe Revner, i Forbindelse med dette
Chaos af Isblokke og Ispigge, tildels fremkomme ved, at Isen
— som jeg snart skal vise — med en ikke ringe Hastighed
slæber langs Underlaget, medens det midterste Parti, der ogsaa
viser sig at være højest, ligesom løftes og i al Fald flyder paa
Vandet.
Fig. 1 viser et idealt Tværsnit igjennem Jakobshavns Isbræ
nær Bræenden, hvor dog de lodrette Afstande for Tydeligheds
Skyld ere gjorte en Del større end de horizontale. Saasnart
’) Denne Højde kan kun opgives tilnærmelsesvis, dels fordi Terrænet og
den store Afstand ikke tillade nogen skarp Maaling, dels fordi
Vandlinien aldrig viser sig blot nogenlunde skarpt markeret, da Kalvisen altid
ligger pakket tæt op lil Hræen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
