Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
er langt over 1000 Fod, og at Kulden kun kan antages at virke
paa Overfladen i c. 200 Hage, vil man see, at, selv om den var
høj nok, og Ledningsevnen stor nok til at forplante Kulden 4
Fod ned i Døgnet, vilde den alligevel ikke formaa at naa til
Hunden af Bræen, medens Varmen langt hurtigere i
Sommer-maanederne vil bringe Isens Temperatur op til 0°, da
Smeltevandet fra Overfladen stadig vil sive ned gjennem Revner og
Spalter.
Paa Grund af den forbavsende Hurtighed, hvormed Isen i
Bræen bevæger sig, er Beliggenheden af Bræ en den
meget variabel, idet den afhænger af, om der for nylig ved
Kalvning har løsrevet sig større Ismasser eller ej. Naar der
ikke er foregaaet Kalvning i længere Tid, skulde man formode,
at Bræen paa Grund af de midterste Partiers større Hastighed
endte i en Bue udefter, men tværtimod, Bræen ender altid i
en Bue indefter, saa at den nærmest ved Landet, altsaa den
laveste Del af Bræen, strækker sig længst ud. Aarsagen hertil
er uden Tvivl, at de store Isfjelde uden Undtagelse dannes
fra de midterste Partier, som tlyde paa Vandet, at der fra
Bræens Sider langt sjeldnere løsrives Is, og, naar det sker, kun
i mindre Stykker, som falde ned i Fjorden ovenfra og danne
en Del af den saakaldte mindre Kalvis.
Den øjensynligt rigtige Forklaring af de store Isfjeltles
Dannelse er givet af Hink, hvorefter Kalvningen foregaar
ved, at Bræen efterhaanden kommer til at flyde paa
Nan det, og tilsidst løs brydes Is fj eldene ved Vandets
Opdrift.
Til dette Besultat, som stemmer med Forklaringen af, at
det midterste Parti af Bræen er jævnere end det yderste, kommer
man ogsaa ved at maale Isfjeldenes Højde og sammenligne denne
med Bræendens Højde. Denne sidste varierer selvfølgelig med
Beliggenheden, da Bræen har en svag Heldning ud imod
Fjorden, og, som anført, er Yderrandens Beliggenhed meget variabel.
I 1850 laa den i den paa Kaartet punkterede Linie 1; i 1875,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
