Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Oet sees, at Vandet i Overfladen er en Del ferskere i end
udenfor Fjorden (I), at Vandet i Fjorden (2, 3 og 4) er
forholdsvis ferskest nærmest Ivysten, samt at det fra 40 Favne og
til Hunden ikke varierer betydeligt. I Sundet til
Kekertarsun-guit (5) er Overfladevandet lidt saltere end i den ydre Del af
Fjorden, men her, saavel som ved Ungorsivik (6), har Vandet
fra 40 Favne omtrent samme Saltholdighed som udenfor. Baade
dette Lodskud (.6) og Lodskuddet ved Sarkardlek-Isbræ (7) ere
tagne i Maj Maaned, da Elvene lige vare brudte op. Det sidste
viser, hvorledes det ferske Vand fra Elven og Bræen flyder paa
Overfladen, og at Saltholdigheden ved Bunden, trods den ringe
Dybde (10 Favne), her er ligesaa stor som i de store Dybder i
Isfjorden.
Bundarten bestaar i alle de tagne Lodskud, saavel i som
udenfor Fjorden, af Slam.
Foruden de allerede nævnte Saltholdigheder af
Overfladevandet er der i Tabel I opført en Del andre, tagne til
forskjellige Tider og paa forskjellige Steder, af hvilke to fra Tasiusak
ved Alangorsuak vise Forskjellen paa Overfladevandets
Saltholdighed om Sommeren og om Vinteren, nemlig den 17de
September 2.68 pCt., og den 17de Marts 3.35 pCt.
Isfjeldene optræde, som bekjendt, i alle mulige Størrelser
og have alle mulige Former. Saagodtsom alle lsfjeldene ved
Jakobshavn bestaa af ren Is, kun en sjelden Gang, og da i
Heglen i de mindre Isfjelde, sees Ler og Grus blandede ind i
Isen, og ligeledes lindes en enkelt Gang større Sten paa
lsfjeldene. Hovedmassen i lsfjeldene er den almindelige
^gjennemsigtige Blære-Is, men temmelig hyppigt sees der blaa Striber
af ö—20 Tommers Brede, som gaa skraat og undertiden
skærende hinanden henved 100 Fod ned i lsfjeldene. Denne blaa
Is er gjennemsigtig og ikke opfyldt med Luftblærer som den
almindelige Is; den er sandsynligvis dannet ved, at Vand har
udfyldt Hevner i Isbræen og da er frosset.
Især i mindre Isfjelde sees meget hyppigt store Partier af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
