- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Fjerde Hefte /
72

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

at dens videnskabelige Betydning blev anerkjendt. Hvad der
navnlig var Gjenstand for hans Iagttagelser, var de Steder, hvor
denne Isbedækning, Indlandsisen, som han kaldte den,
naaede ned til Havets Overflade og derved gav Anledning til
Dannelsen af Isfjeldene. Han paaviste en Mængde Steder langs
det danske Grønlands Kyster, hvor disse Isstrømme, et Navn,
han ligeledes har indført, udmunde, og efter Mængden af de
Ismasser, der paa disse Steder føres ud i Vandet, har han delt
dem i 4 Klasser1). Af disse er det navnlig 1ste Klasse eller
de Isstrømme, der yde de største Isfjelde, som især fortjene
Opmærksomhed, og af saadanne har han paavist 5, nemlig
Jakobshavns paa 69° 10’, Torsukataks paa omtrent 70° O’, Store
Karajaks paa 70° 25’, Kangerdluks2) paa 70° 40’ og Uperniviks
paa 72° 55’ N. Br.

Det er dog ikke alene som Ophav til Isfjeldene, at
Indlandsisen har Interesse; men, siden den Anskuelse mere og
mere har gjort sig gjældende, at Skandinavien og den
nær-grændsende Del af Nord-Europa i sin Tid have været dækkede af
Is, ligesom nu Grønland, har Studiet af dens geognostiske
Forhold faaet en særlig Betydning..

Naar man nærmer sig Grønland, sees kun paa enkelte Steder,
som f. Ex. ved «Frederikshaabs Isblink», noget til denne Sne
og Isbedækning, og, vil man iagttage den nøjere, maa man der-

’) «Danish Greenland, its people and its products». London, 1877, pg. 365.

2) Saaledes hedder, saavidt jeg har kunnet forstaa Igdlorsuits Grønlændere,
den Fjord, som Rink kalder Store Kangerdlursoak, og Helland
Umia-mako. Dette sidste Navn betegner ikke en Fjord, men Odden paa
Nordsiden af Kangei’dluk, da det nemlig var dertil, at Konebaadene efter
Sagnet flygtede. — At kalde Kangei’dluk Umiamakos Isfjord, i Lighed
med Jakobshavns Isfjord, er der kun det til Hinder for, at Grønlænderne
kalde Bræen paa Nordsiden af Umiamako: umiamakup sermia, hvilket
betyder Umiamaks Isstrøm. De Grønlændere, der ledsagede mig ved mit
Besøg i Kangei’dluk, paastode forøvrigt, at Umiamako-lsbræ afgav
ligesaa store Isfjelde søm de, der komme ud af Kangei’dluk fra Bræerne
der. Mine nedenfor meddelte Maalinger af denne Bræ synes imidlertid
ikke at bekræfte denne Opfattelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:17:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/4/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free