Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Photographie!;, Täv. IV, Fig. 3, viser det. En ejendommelig
Lagdeling sees i den lodret afskaarne Ende af en Bræ ved
Ujarar-torsuak (Photographien Tav. ÏIT, Fig. 3), idet Lagene ere bøjede
saa stærkt, at det lodrette Gjennemsnit har Lighed med en
overskaaren Agatmandel. Charakteristiske ere endvidere de Spring,
der sees at gaa gjennem denne Bræs hele Mægtighed.
Naar en Bræ er i kjendelig Bevægelse, er Overfladen
udenfor Morænerne ubedækket, kun disse fremtræde som mørke
Baand, og man aner ikke, hvor mange Sten der ere indæltede i
Bræen; først naar den hører op at bevæge sig kjendeligt, og
Afsmeltningen faar Overvægten, komme Stenene frem, og Bræen
faar da ofte en saa slaaende Lighed med en Moræne eller et
Fjeldskred, at man let overseer, at der ligger en Bræ derunder.
Saaledes fortæller jo Giesecke1), hvorledes han var kommen
op paa Sarfarflk Bræen uden at ane, at det var en Bræ. Noget
lignende hændtes mig i Vajgattet, idet jeg et Par Gange er
kommen forbi et lille fremspringende Næs paa Disko, Ujaragsuit
kaldet (se Kaartet), uden at ane, at der under de store
Stenmasser laa skjult en Bræ. Først i 1880, da jeg efterhånden
var bleven fortrolig med disse Forhold, saae jeg, at det var en
mægtig Bræ uden Snemark, «en død Bræ», idet den ikke mere
stod i Forbindelse med Sneen paa Fjeldene, hvorfra der
imidlertid nu igjen kommer en lille tvedelt Bræ ned. To lignende
«døde Bræer» — de røbe sig paa Grus- og Stenskraaningerne
ved en mørk, fugtig Linie, der viser, hvor Isoverfladen er —
forekomme ved Ingnagnak og paa flere Sleder i Fjordene paa
Diskos Vestside, ligesom ogsaa i Umanaksfjorden. Ved sine
Undersøgelser af Bræerne lige overfor Umanak siger Helland,
at Asakak-IJræens nederste Ende nu (1875) er i den Grad
bedækket med Sten, «at. man paa enkelte Steder ikke veed, om
man staar paa Morænen eller paa Bræen»1). Kaster man et
’) Gieseckes Mineral. Hejse, S. 251.
2) "Om de isfyldte Fjorde". Archiv l’. Matti, og Naturv. I, (Særtryk) pag. 36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
