Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
almindeligt, at Eskimoerne i Melvillebugten betjene sig af
Meteorjern.
Da Professor No r den sk iö ld, efter forgjæves at have søgt
efter saadant Jern ved Fortunebay paa Disko i Nord-Grønland,
hvor det Rudolphske Jern antages at være fundet, af de
indfødte førtes til Blaafjeld, Uifak1), betænkte han sig derfor
heller ikke paa at erklære de der liggende Jernmasser for at
være Meteoriter, efterat han havde overtydet sig om, at de
indeholdt Nikkel og viste de Widmannstättenske Figurer, uagtet
han strax paaviste, at Jern af samme Slags var fastsiddende i
den Bjergart, hvorpaa Blokkene laa2). At dette Fund derfor
ogsaa kunde tydes, som om Jernet var af tellurisk Oprindelse,
bekæmpede han meget ivrigt3) og vilde kun have Forholdet
mellem det fastsiddende og det løsliggende Jern tydet saaledes,
at Meteorfaldet var foregaaet, da Basalten dannedes, hvilket
antages at være skeet i den miocene Tid.
• Dr. Nauckhoff, der som Geolog ledsagede den
Expédition, som den svenske Regering i 1871 sendte til Grønland for
at hjembringe de løse Jernmasser, turde ikke udtale nogen
Mening om deres Oprindelse, væsentligst af den Grund, at
Nikkeljern endnu ikke var paaviist at forekomme i nogen
tellurisk Bjergart4). Ved den Maade, hvorpaa han tydede
Resultaterne af nogle af sine Analyser, bidrog han imidlertid til at
gjøre Spørgsmaalet mere indviklet, idet han nemlig mente i
Basalten, foruden det metalliske Jern, at have paaviist Troilit
’) I Literaturen betegnes dette Sted ved Ovifak, men bor vistnok skrives
Uifak, da det maa antages at staa i Forbindelse med uiariak, o: man
skal gaa uden om (se Kle in sch mi dts grønl. Ordbog). Med Uivfak, en
Bregne, har det intet at gjøre.
2) Kgl. Sv. Vetensk. Akad. Förh., 1870, Pag. 1067.
3) Se saaledes Quart, journ. of the geol. Soc. of London, Vol. 28, pag. 44,
og Post- och Inrikes-Tidningar, 1871, Nr. 255 og 260, og 1872, Nr
110 og 111.
4) Bihang t. Kgl. Sv. Vet. Akad. Handl., Bd. I, Nr. 6, pag. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
