Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
at det jo vil lykkes. Selv har jeg- kun havt Lejlighed til at
søge paa et eneste af disse Steder, nemlig ved Saviorkat, ved
l dstedet Niakornat i Umanaks-Fjorden ; men dels var Tiden saa
kort, dels Vejret ugunstigt, idet det under hele mit Ophold
var en saa tyk Taage med Regnbyger, at jeg gik og søgte som
i lilinde, saa at det negative Resultat, jeg kom til, ingen
Betydning har. Hvor interessant og uden Tvivl ogsaa lønnende det
end kan være at søge paa saadanne Steder, saa har det dog
efter mine senere Fund mindre Betydning, idet det i Sommeren
1880 uden denne Ledetraad lykkedes mig at paavise
Nikkeljern i faststaaende Basalt paa flere Steder af Diskos Kyster.
Det förste af disse var A suk.
Som ovenfor omtalt , tog jeg der i 1872 det Basaltstykke,
der senere viste sig at indeholde metallisk Jern, men uden at
lægge .Mærke til Forekomsten, da jeg ingen Anelse havde om
dets Betydning, og jeg havde derfor lidt vanskeligt ved at finde
Stedet igjen. Det stod imidlertid klart for mig, at kunde
jeg-finde det Sted, hvor jeg dengang havde rejst mit Telt, skulde
jeg ogsaa nok finde Basalten. Jeg havde derfor sikkret mig den
samme Styrer af Konebaaden, som dengang ledsagede mig, idet
jeg, stolende paa Grønlændernes Sledsands, var overbeviist om,
at han nok skulde finde Teltpladsen. Uheldigvis kunde han
imidlertid ikke kjende den igjen og anviste mig derfor et Sted,
der laa over IV2 Mil for østligt; derved gik der et Par Dage
tabt for mig med at finde det rigtige Sted, og da jeg endelig
fandt det, knnde jeg paa Grund af Proviantmangel kun opholde
mig der i knapt et Døgn. Stedet er forøvrigt let at kjende, da
det er ved selve «Asukhus»-Tomten, ja, dette Hus har endog
været opført af den jernførende Basalt, ligesom Teltmurene ved
Ivigtut i sin Tid vare opførte af Kryolith. Fig. 5 viser
Leirings-forholdene her. Nederst ved Vandfladen sees til venstre de
knlførende Dannelser, a, i en c. 20 Fod høj Skrænt. Derover
ligger en ejendommelig, Udlignende Masse, 6, der bestaar af
en sammenæltet Blanding af Basalttuf og en tildels hærdnet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
