Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
sere og’ endog vare liclt hammerbare, og et brunt Pulver, der
bestod af Forvitringsprodukterne. Udvendigt var denne løse
Masse omgivet af en fast Skorpe, der bestod af graaligt Jern,
sammenvoxet med Basalt. Fra saadanne Stykker som dette, hvortil
rimeligvis flere af de større Blokke høre, idet man ved de
Gjennemsavninger, der ere foretagne saavel af Daubrée som
af L. Smith, netop ogsaa er truffet paa en fastere Skorpe
omkring et løsere indre, dannes der atter en Overgang til de
Stykker, som næsten fuldstændigt bestaa af metallisk Nikkeljern,
hvorpaa Nr. 1 og tildels Nr. 2 nedenfor ere Exempler. Nu kan
det ganske vist ikke nægtes, at saadanne faste, haarde og sejge
Jernmasser have et helt andet Udseende end de Jernsplinter,
der ligge i de ovenfor beskrevne Partier af Basalten eller den
ejendommelige, grønne Grundmasse, men Forskjellen ligger da
blot i Størrelsen af den udskilte Jernmasse, og, i alt Fald for visse
Partiers Vedkommende, paatrænger sig let den Tanke, at Jernet
oprindeligt er udskilt punktvis og derpaa har samlet sig til
større Masser paa nogle Steder. Interessantere er det egentlig,
at der herved er dannet baade Smedejern og Støbejern,
idet vi netop her ved Blaafjeld træffe begge Former, ved de
andre Findesteder derimod kun Smedejernet. Jeg har ikke
undersøgt noget Smedejern fra Blaafjeld, men L. Smith har
leveret en Analyse heraf1), som især stemmer meget godt med
en af de senere undersøgte Varieteter, derimod hører, foruden
adskillige tidligere undersøgte Stykker, særligt Nr. I nedenfor til
den Form, der nærmest maa opfattes som naturligt Støbejern.
Som bekjendt, findes der endnu en Ejendommelighed,
hvorpaa en Inddeling kunde grundes, nemlig den ulykkelige
Tilbøjelighed, som den største Del af dette Jern har til at falde hen,
naar det opbevares i Museerne, medens det holder sig langt
bedre i fri Luft. Heldigvis kan dog en Del af Jernet opbevares
uden Skade ogsaa inde, saaledes som Nr. 1 nedenfor og visse
J) L. c., S. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
