Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Hvad den förste af disse angaar, da ere de fremherskende
Bjergarter: Gnejs, krystallinske Skifere og for et enkelt
Punkts Vedkommende, Granit, endvidere de kulførende
Dannelser (Sand, Sandsten og Skifer), Trap (Tuf, Palagonitbreccie,
Basalt med Basalt- og Trachytgange, og Mandelsten), og endelig
Lau di sen, der dels optræder som en almindelig Bjergart og
dels, paa Grund af sin ejendommelige Plasticitet, har spillet og
endnu spiller, i Forbindelse med det rindende Vand, den
væsentligste Bolle ved Denudationen og derved ved Dannelsen af
de dækkende lose Jordlag.
Et Blik paa Kaartet viser, at Gnejsen kun optræder
pletvis paa Sydsiden af Disko, og dens låve, isskurede Kuller naa
kun en Højde af c. -300 Fod (100 Meter). Paa
Nugsuaks-Halv-øen. hvor den, væsentligst udækket af nyere Dannelser, indtager
den østlige Del indtil en Linie fra Naujat i Vajgattet til Kook i
L manaks-Fjorden, naaer den derimod betydeligere Højder, nemlig
henimod 5000 Fod (c. 1500 Meter). Gnejsen kan endvidere
forfølges i Stranden som låve Kuller fra Kook til Ekorgfat i
sidstnævnte Fjord; men, at der, som Giesecke M anfører ved
Nug-suak : «Auf der äussersten Landspitze ist feinkörniger Granit mit
Lagern von Glimmerschiefer And Hornblendeschiefer anstehend
sichtbar», har jeg ikke kunnet finde; det maatte da være paa
de yderste Skjær, som jeg ikke har havt Lejlighed til at
undersøge. De mange Øer og Halvøer i Umanaks-Fjorden, hvoraf de
største have stejle, næsten lodrette Vægge, bestaa ligeledes af
Gnejs og naa op over 5000 Fods Højde ligesom paa
Nugsuaks-Halvøen. Paa den omtrent 10 Kvadratmil store Uperniviks 0,
ligesom paa de to Halvøer Øst derfor, naaer Gnejsen imidlertid
op til endnu større Højder; saaledes i den 6650 Fod (2100 M.)
høje Fjeldtop paa Uperniviks 0, der er det næsthøjeste Punkt,
som er maalt paa Grønlands Vestkyst. I den inderste Del af
l vkusii-’sat-Fjorden, ligesom ogsaa i Cm iår fik, Laxefjorden og
Mineralogiske Hejse i Grønland, S. 2öG.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
