Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 94
vestlige, høje Del sees det, at Lagene paa begge Sider falde jævnt
i østlig Retning, paa Nordsiden indtil 20°, paa Sydsiden derimod
kun c. 5°. I den østlige, låve Del, indtil Linien ltivinga-Paornat,
er Lagenes Lejring paa Nordsiden sadelformet, paa Sydsiden
derimod trugformet. I Øens c. 1 Mil lange og c. 4000 Fod
liøje, næsten lodrette Vestside falde Lagene et Par Grader
sydlig, og deraf synes at fremgaa, at Faldet i det hele taget paa
denne Del af Øen ikke er i dennes Længderetning, men
derimod omtrent SØ., altsaa som i Umanaks-Klippen. Hvad
Lagenes Fald i den lavere Del af Øen angaar, da seer man ved
Akia en stejl, trugformet Lejring, idet Lagene fra begge Sider
af Øen falde indtil 30° ind efter. Deraf følger altsaa, at Lagene
ikke alene ere bølgeformigt sammenpressede i Øens
Længderetning , men ogsaa i en Retning omtrent lodret derpaa. Paa
Øen Akugdlek, der kun ved et smalt Sund er adskilt fra
Storøen, mangler den nordre Side af Truget, idet alle Lagene der
have et stærkt Fald mod Nord. Kun sjeldent kan man saaledes
undersøge Lejringsforholdene i en saa stor Fjeldmasse fra alle
Sider, og, naar man altsaa her seer, hvor lidt man af en Fjeldvægs
Udseende, selv om Lejringsforholdene ere saa simple som paa
Storøen, kan slutte sig til, hvorledes den vilde se ud i et Snit
en halv eller hel Mil længere inde i et Gnejsfjeld, saa faar man
Indtrykket af, at man maa være forsigtig med de Slutninger,
der kunne drages af de Profiler, som optages langs Kysterne,
navnlig hvor Lejringsforholdene ere mere indviklede end i det
her skildrede Exempel.
Gaar man fra Storøen længere ind i Fjorden til den indtil
3200 Fod høje Alangorsuak-Halvø, da træffer man analoge
Forhold, idet denne Halvø ligeledes mod Vest ender med en næsten
lodret, henimod 3000 Fod høj Væg og falder jævnt af mod SØ.
Lejringsforholdene i den vestlige Fjeldvæg ere dog mere
indviklede end i den tilsvarende paa Storøen, idet Lagene, foruden
i Almindelighed at falde stærkt mod NØ., paa et Sted ere
S-formigt bøjede, ja, paa et andet Sted endog ere helt over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
