Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Da Sand- og Skiferlagene altsaa engang have ligget under
Vandfladen og nu ligge mere end 3000 Fod derover, maa
de være hævede i det mindste til denne liojde, hvis man da
ikke vil antage, at Vandet paa anden Maade kan være bragt til
at trække sig tilbage, og man seer sig derfor uvilkaarligen orn
efter Forandringer i Lagstillingen, der kunne tyde paa en saadan
Hævning. Her moder man imidlertid den Vanskelighed, at det
er aabenbart, at de mægtige Traplag, der næsten overalt
dække disse Dannelser, have ved deres Gjennembrud tydelig
paavirket disses Lagstilling. At holde de Forandringer, der
hidrøre fra mulige Hævninger, ude fra dem, der hidrøre fra
Trapudbruddene, er vel ikke muligt, da Forandringer i, hvad der
maa antages for den oprindelige Lagstilling, i Reglen have et
yderst lokalt Præg, og de kunne som oftest henføres til Trap-
i Nordenskiölds Tegning paa det citerede Sted ikke behøver at se
andet end en løsreven Trærod, der meget vel paa Grund af sin Form
kan være bleven aflejret i en vertikal Stilling sammen med de andre
Planterester. Jeg tror derfor endvidere ikke, at vi i Sand- og
Skiferlagene ved Atanikerdluk have (let Land, der nærede Tertiærtidens
mægtige Skove, saaledes som Nor den skiöld synes at antage, naar han
(S. 1038) siger: «Ett vidsträckt fast land har derfor vid den tid, då
dessa lager afsattes, förefunnits på denna del af jordkiotet, och
sand-lagrens myckenhet antyder till och med, att man har under krit- och
tertiärperioden mött en vidsträckt, endast af obetydliga oaser afbruten
sandöken», — men at vi kun have de af Vandet afsatte Rester derfra.
Kridt- og Tærtiærtidens Skove ere rimeligvis voxede paa Gnejsklipperne.
Den velbevarede Tilstand. hvori vi finde en stor Del af selv de linere
Planterester, tyder unægtelig paa, at disse ikke kunne være førte
langvejs fra, om end den brogede Blanding, hvori de forskjelligste Træers
Blade findes sammenskyllede paa eet Sted, vidner om, at de stamme fra
et større Opland.
Paa dette Sted kan der maaske ogsaa gjøres opmærksom paa,
al man af de hjembragte Samlinger let faar et for gunstigt Indtryk i
det hele taget af ile opbevarede Plantedeles Tilstand, da de aflejredes; thi,
du man ikke kan føre alt med, skyder man paa Stedet naturligvis de
mindre gode Stykker ud. For ethvert velbevaret Blad, der lindes, er der
Tusinder, der ere mere eller mindre beskadigede. Ogsaa om Forholdet
mellem Grenstykker og Blade faar man ikke det rette ."/idtryk af
Samlingerne; thi de første ere jo mindre skikkede til I’lanlebestemmelser, og
derfor medtages kun enkelte, der særligt udmærke sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
