- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Fjerde Hefte /
204

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204

%

de hidtil fundne Forsteninger ere Landplanter og kun en enkelt
Ferskvandsmusling. Ovenfor er fremhævet, at Traplagene paa
mange Steder ligge horizontalt, hvorfor de ogsaa ikke sjeldent
ligge i conform Lejring med de kulførende Dannelser; men
meget ofte er Lejringen afvigende. 1 det hele taget tror jeg,
at disse sidste Dannelser vare stærkt denuderede og havde
maaske ogsaa ved Hævningen faaet forskjellige Faldretninger
paa de forskjellige Steder, før Trapudbruddene fandt Sted, om
end disse og derved foraarsagede Styrtninger have givet de
kulførende Dannelser deres nuværende Lagstilling.

Har det sine Vanskeligheder at tyde Sammenhænget mellem
de kulførende Dannelsers oprindelige Aflejringsforhold og de
Forhold, hvorunder vi nu finde deres Rester stikke frem af
Fjeldvæggene langs Kysterne, saa er det endnu vanskeligere at
tyde, hvorledes de mægtige Traplag oprindelig have været
aflejrede; thi om man end finder dem blottede i Dagen over langt
større Strækninger end de kulførende Dannelser, saa føler man
dog ogsaa ved dem, at det kun er Rester af et engang langt
større Trapdække, som Denudationen har ladt tilbage. Trappen
er jo Produktet af vulkanske Udbrud, og paa mange Steder seer
man derfor ogsaa slakkeagtige Masser. Dette er saaledes
Tilfældet i Basalttuffen, der for en Del bestaar af Lavastykker og
vulkanske Bomber, og endvidere have Mandelstenen og
Basaltlagene paa Overfladen ofte et fuldstændigt slakkeagtigt
Udseende. De Udbrud, der have givet Anledning til disse Massers
Ophobning, have uden Tvivl fundet Sted paa forskjellige Steder
og til forskjellige Tider ligesom nu paa Island, hvor der jo
paa et større Terræn finder Udbrud Sted af Aske og Lava, snart
her, snart der, uden at disse Udbrud holde sig til bestemte
Punkter, om de end synes at følge bestemte Retninger. Er
denne Forudsætning rigtig, kan der derfor næppe være Tale
om at paavise egentlig udprægede Kratere i Grønland,
selvom ikke den senere store Denudation vilde have raseret dem.
Naar man, som f. Ex. ved Igdlorsuit paa Ubekjendt Ejland og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:17:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/4/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free