Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
da er forholdsvis mere Bevægelighed i den underste end i
den øverste Del. Et Forhold, der maaske staar i Forbindelse
med Maaden, hvorpaa Bræerne bevæge sig, er deres Overfladeform.
I Almindelighed er denne jo svag convex,
men undertiden er den ogsaa svag concav.
Jeg troede først, at den sidstnævnte Form alene tilhørte de
Bræer, der vare «døde», det vil sige, som intet Tilløb havde mere
fra Ismarkerne, og derfor afsmeltede i hele deres Længde og
svandt mest i Midten, hvor den dækkende Morænemasse i
Beglen er mindst. Jeg har dog ogsaa seet Bræer i fuld
Virksomhed, der vare concave, og jeg antager derfor, at Overfladens
Fonn maaske kan staa i Forbindelse med Bevægelsesmaaden,
idet den concave Overflade kunde antyde, at Bevægelsen i
saadanne Bræer, der alle have et stejlt Fald, var relativ større
ved Bunden end i den øvre Del i Forhold til, hvad der ellers
finder Sted ved Bræer med convex Overflade.
1 Afsnittet om Bræerne har jeg fremhævet det store
Materiale af rullede og kantstødte Sten, som Bræerne føre med
sig1), ikke alene ovenpaa som Moræner, men ogsaa indæltet
midt inde, hvor disse Masser maa antages væsentligst at stamme
fra Midtermoræner. Tværsnittet af Enden af en ikke sammensat
Bræ har i Reglen et Udseende, som er viist i Fig. 25, hvor
man seer en svag, trugformet Lejring, afbrudt af Spring, der
De store Isfjelde ere i Almindelighed fri for Sten og Grus (hvad der
hidrører fra, at de store Isstrømme ingen Midtermoræne have), dog
indeholde de fleste, naar man kan iagttage dem nøjere, f. Ex. om Vinteren,
naar de ere indefrosne, paa mange Steder, dels indlejret mellem
Lagene og dels i «Aarer», Ler, Sand og Grus. At. ogsaa den klareste og
reneste Isfjeld-Is rimeligvis indeholder fint Ler eller Sand, skjøndt ikke
synligt for det blotte Øje, har jeg ikke direkte overbevist mig om, men
indirekte faaet Formodning om, idet jeg engang af Mangel pa^
Ferskvand I il Forfærdigelsen af lørre photographiske Plader tog aldeles ren
og klar Isfjeld-Is og lod del deraf erholdte Vand lobe gjennem et Klæde,
da del gik saa langsomt gjennem Filtrerpapir. Alle Plader vare
imidlertid ødelagte, som det syntes, paa Grund af at Vandet havde indeholdt
uopløste, faste Bestanddele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
