Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skraaningerne Morænemasser, eier vidne om, at. mange af de
mindre Bræer, der bleve tilbage efter Isbedækningen, ere
forsvundne eller staa i Begreb med at forsvinde. Uagtet Bræerne
derfor i Almindelighed synes at trække sig tilbage, saa er der
dog liere Steder, hvor de skyde frem paany. Da nu Iagttagelser
over denne Frem- og Tilbageskriden er af Interesse for
Meteorologien, foruden at de ogsaa have geologisk Betydning, vilde
det være af Vigtighed med visse Mellemrum, helst naturligvis
en Gang aarlig, at faae Endepunkterne af saa mange Bræer som
muligt bestemte1), for i Aarenes Løb at kunne overse disse
Forandringer; thi Fortællingerne derom maa man i det hele
taget være forsigtig med, da de ikke alle ere til at stole paa.
Saaledes er Beretningen om, at Bræen paa Lyngmarksfjeldet
ved Godhavn i Aarene fra 1849 til 1871 er skreden frem2),
uden Tvivl rigtig, hvilket ogsaa er Tilfældet med Beretningen3)
om, at et Par af Bræerne ved Sarkak i Vajgat have gjort det
samme. Derimod er Gieseckes Fortælling (Mineral. Rejse,
S. 229) om, at Vejen fra Sarkak til Umanak flere Aar før hans
Tid var bleven spærret af Isen, næppe rigtig, ligesom hans
Formodning om, at den daværende Vej over
Majorkarsuatsiak-Fjeldet ogsaa snart vilde blive spærret deraf, hidtil har viist sig
ugrundet, da den endnu efter 70 Aars Forløb uden Tvivl er
ligesaa passabel som dengang. Hvad den spærrede Vej an-
’) At foretage en saadan Bestemmelse med Nøjagtighed vil dog i de lleste
Tilfælde ikke være ganske let. Den hidtil anvendte Maade, nemlig at
bestemme Afstanden til Vandlinien, er naturligvis ikke nøjagtig, særligt
paa Steder, hvor Kysten er flad, og hvor der tillige synes at være
Beviser for en betydelig Sænkning. At bygge Varder eller nedramme Pæle
i en bestemt Afstand fra Enden af Bræen, er heller næppe til at stole
paa, da Elven om Foraaret let kan forstyrre dem. Sikkrest, om end
noget vidtløftigt, vilde det være at foretage Bestemmelsen i Henhold til
visse Mærker, kunstige eller naturlige, i de nærliggende Klipper eller
maaske ogsaa i løse Blokke, der da maatte være af et særligt solidt
Udseende.
2) Sammenlign Hink: «Grønland», II, S. 79, og Specialkaartet over
Godhavns Omegn med Nordenskiölds »Redogörelse» S. 1014.
3) Wli ymper i Phil. Transact. of the Roy. Soe. Vol. 159, Part II, S. 446.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
