Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
største Delen var aabent Vande ude i Sundet Pa. Henved 20
Bræer, hvoraf de 5 ere temmelig betydelige, findes altsaa i det
mindste paa denne 0, der knap er 10 Kvadratmil stor. Rink
anfører om de 5 store Bræer, «at de 5 Kløfter, som ere
ud-skaarne paa Syd- og Vestsiden, ere udfyldte med Jøkler næsten
helt ned til Havet» («Grønland», I, 2den Del, S. 185), og
Grønlænderne fortælle ogsaa, at de for ikke mange Aar siden kunde
gaa uden om Bræen ved Uperniviks-Næsset. Nu gaa alle de 4
store Bræer paa Vestsiden helt ned til Vandet med en lodret
kalvende Kant; dog saae jeg Stranden under den nordligste og
den sydligste af dem, medens jeg ikke havde Lejlighed til at
undersøge de to midterste. Serminguak, den største Bræ paa
Sydsiden, er derimod efter et Skjøn et Par tusinde Fod fra
Vandfladen og synes at være i stærk Afsmeltning.
Endnu kan anføres, at Giesecke siger om Ubekjendt
Ei-land (Mineral. Rejse, S. 240): «Auf der östlichen und westlichen
Seite hangen drohende Eisblinke, welche die Schluchten und
Thaier ausfüllen bis in die See herab». Dette beror dog
rimeligvis paa en Forvexling med Uperniviks - Øen. Paa
Vestsiden af de to sydligste Højder paa Ubekjendt Eiland findes der
rigtignok store Snemasser, der ikke tø om Sommeren, men
jeg-har hverken seet eller hørt, at de skulle afgive Bræer, og,
at disse skulde være forsvundne i de forløbne 70 Aar, er næppe
rimeligt; i det mindste er det sikkert, at der ikke er sket nogen
væsentlig Forandring siden Midten af Halvtredserne, da Udstedet
paa Øen blev anlagt.
Som et lille Bidrag til at se, hvor stor Forskjel der kan være
paa Størrelsen af den Denudation, de kulførende Dannelser paa de
forskjellige Steder have været Gjenstand for af det rindende Vand,
siden de store Bræer ere forsvundne, kunne maaske følgende
Iagttagelser tjene. Paa Sandstensskraaningerne ved Marrak, paa
Sydsiden af Disko, saae jeg en Basaltgang, der i sin Tid, da Isen
gik ud og fyldte hele Diskobugten med en mægtig Bræ, var af
denne jævnet lige med Sandstenen, og Gangens polerede Overflade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
