Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Af de i foranstaaende Fortegnelse anførte Steder, hvor der
forekommer fossile Bløddyr skaller, have navnlig to,
Un-gorsivik, ved Mundingen af Disko-Fjorden, og Pagtorfik i
Uma-naks-Fjorden, særlig Interesse.
Hvad Ungorsivik angaar, da findes der nemlig her
aabenbart to Arter af hævet Havbund, en ældre, der naaer til en Højde
af c. 20 Fod, og som er charakteriseret ved Saxicava rugosa,
og en yngre, der kun naaer ubetydeligt op over almindelig
Højvandslinie og er charakteriseret ved Mytilus edulis. Denne
sidste Dannelse optræder som hele Muslingebanker paa store
Strækninger af Odden, ligesom den ogsaa bedækker den største
Del af den flade, isskurede Klippeø Satok udenfor Diskofjordenx).
Disse to forskjellige Horizonter minde i meget om Forholdene
i Vendsyssel.
Hvad dernæst det forsteningsførende Lerlag ved Pagtorfik
angaar, da har det jo længe været kjendt og er gjentagne Gange
beskrevet, saaledes af Rink og Nordenskiöld2). Det findes
i Stranden fra Kook til henimod Kaersut; men, endskjøndt der
paa det førstnævnte Sted, foruden flere andre Steder, findes
enkelte Forsteninger, saa er det dog kun i de stejle Elvskrænter
mellem Sarfarfik og Pagtorfik, at denne Dannelse sees
tydeligt, og at Forsteningerne ere hyppige. I Fig. 27 og 28 har
jeg meddelt et Par Profiler derfra. Fig. 27 viser en Del af
den østre Side af Elvlejet ved Pagtorfik. Nederst c. 40 Fod
uslentet, stærkt sandholdigt Rullestensler med mange store
Rullesten, hvoraf de største bestaa af Gnejs, medens Flertallet af de
mindre ligesom ogsaa en Del af Sandet og Gruset bestaar af
Trap. Heri findes Forsteningerne til en Højde af c. 190 Fod
(60 M.), som oftest spredte Skaller, der tidt ere knuste eller
Giesecke, Mineral. Rejse, S. 291, og Nordenskiöld <>Redogörelse»,
S. 1010.
2) Udsigt over Nord-Grønlands Geognosie, S. 60; Nordenskiöld,
"Redogörelse», S. 1018 og 1036, og endvidere Wliymper, «Dagbladet» 1872,
Nr. 279.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
