Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
men Grønlænderne vare ikke til at formaa til at tage over til
Fastlandet, da de frygtede for de voldsomme Vindkast lid af
Dalene der1). Da Vinden endelig løjede af, satte vi over til
Ekaluit, hvorfra \i gik ad den paa Kaartet antydede
Rensjæger-vej til Søen Tasek ujordlek. Kun en Mil fra Udgangspunktet
maatte vi imidlertid den første Dag opslaa Telt paa Grund af
Sne og Storm, og først den næste Dag naaede vi op paa
Højlandet, der var bedækket med stadig Sne. Højden var her
omtrent 2830 Fod (890 M.i. Paa Nordsiden af Søen rejste vi Telt,
og jeg besteg den højeste Fjeldtop dér, som var 3880 Fod
(1220.M.) høj, og var saa heldig at faae en Pejling af det
cha-rakteristiske Fjeld Ugpatdluk i Vajgat; men umiddelbart derefter
indhylledes alt i Snebyger, der med korte Mellemrum vedvarede
hele Dagen. Den næste Dag gik vi ned til Søen, hvis
Vand-Hade fandtes at ligge i en Højde af 1020 Fod (320 M.). 1 1872
fandt jeg, at Vandfladen i den ved brede Elvlejer dermed
forbundne Sø, Tasersuak, laa i en Højde af 950 Fod (300 M.i.
Medens Bræerne i Kløfterne paa Nordsiden af Tasek ujordlek ere
forsvundne, saa at kun mægtige Rullestens- og Morænemasser
ligge tilbage, ere Kløfterne paa Søens Sydside endnu fyldte med
smukke Bræer, hvoraf der findes 10 eller 11. Uagtet det
uafbrudt sneede paa Fjeldene, saa skinnede Solen, og Taagen faldt
ved Søens Bred ned som fin Regn. En rig Vegetation fandtes
her. og navnlig vare Blaabærrene saa store, som jeg aldrig før
har seet dem i Nord-Grønland. Paa Grund af den seue Aarstid
og det uheldige Vejr, da alle Fjeldtoppene vare indhyllede i
Sneskyer, maatte jeg afstaa fra mit Forsæt at bestige Majorkar-
1 1 Begyndelsen vilde jeg ikke rigtig tro paa Grønlændernes Fortællinger
om Sydøst-Vindens voldsomme Kast ud af Kløfterne; men paa en Fjeld
-(ur ved Ekorgfat, lidt Øst lor Udstedet Niakornat, lærte jeg dem selv at
kjende, idet jeg maatte lægge mig fladt ned paa Jorden i Vindens
Ket-ning, hvergang et saadant Kast kom, og dog var det kun ved at bore
Hænder og Fødder ned i Samlet, al jeg kunde holde mig fra at rulle
ned, medens hele Skyer af Sand os Grus blæste over mig, og enkelir
større Sten foer springende forbi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
