Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Den 21de Marts afrejste jeg til Karajak for at gjøre mig
bekjendt med Isfjorden paa denne Tid af Aaret. Jeg havde
haabet at kunne komme frem til Bræen dels langs med, dels
over Nunataks Sydende, men dette mislykkedes paa Grund af de
voldsomme Opskruninger af Fjordisen, som de stadige Kalvninger
bevirke hele Vinteren igjennem. Vel kan man i Almindelighed
paa lslæget komme nærmere til en kalvende Bræ end om
Sommeren ; men, naar Farvandet er aabent, gives der dog enkelte
gunstige Øjeblikke, hvori man, selv ved en stor Bræ, kan komme
den langt nærmere end nogensinde paa lslæget. Da jeg altsaa
ikke ad denne Vej kunde naa til Bræen, anvendte jeg Tiden til
trigonometrisk at opmaale den inderste Del af Fjorden. 1 de
Timer, jeg færdedes i Nærheden af Bræen, hørte eller saae jeg
ikke noget til, at den kalvede ; derimod kalvede Lille
Karajaks-Bræen, da jeg maalte ved Enden af den. Den 22de April rejste
jeg igjen til Karajak for over Niakornak at komme ind til den store
Bræ. Vi, to Grønlændere og jeg, naaede ogsaa efter en Del
Besvær, da vi maatte vade i Tøsne til midt paa Benene en stor
Del af Vejen, til omtrent ud for Enden af den og stode just
og saae paa de vældige Masser, der styrtede ned ved de
hyppige Kalvnmger, da Nordentaagen med rivende Fart stod ind ad
Fjorden. At faae Tid til at maale, kunde der ikke være Tale om,
og jeg kunde kun tage det Photographi, hvorefter Fig. 2 paa
Tavle 111 i 4de Hefte er udført. Der var nu intet andet at gjøre end
at tage tilbage til Karajak-Huset, og, da Taagen vedblev i de
følgende Dage, maatte jeg gaa tilbage til Umanak. Jeg
benyttede dog Lejligheden til at besøge Øerne Kekertat paa
Sydsiden af Fjorden. Enkelte Husruiner vidne om, at denne 0,
thi det er egentlig kun een 0 med et Par smaa Skjær, tidligere
har været beboet. Bjergarten er Gnejs, gjennem hvis højeste
Punkt der gaar en mægtig Diabasgang i Retningen SSØ. til NNV.,
som kan forfølges paa begge Sider af Fjorden.
Den 29de April rejste jeg fra Umanak for at undersøge
Torsukataks Bræ; men paa Grund af Sne og Regn maatte vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
