Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
mellem de to «døde» Bræer. Fra Højlandet paa Sydsiden komme
flere Bræer ned, men ingen af dem naa Vandfladen.
Den 25de Juli gik vi ud af Nordfjorden til Nordsiden af
den store Bugt Kasingigsat, der fortsætter sig med en stor Dal
ind i Landet, og derfra til Odden paa Nordsiden af
Mellemfjorden, der maaske af Grønlænderne kaldes Nassat, og som vi
kaldte Jernpynten, fordi jeg der fandt faststaaende, jernførende
Basalt. Senere fandtes denne Bjergart saavel faststaaende i den
inderste Del af Fjorden som ogsaa paa Sydsiden af samme.
Mellemfjorden, der baade i Form og Størrelse minder meget om
Nordfjorden, ender ligesom denne med et bredt Elvleje og er
paa en lang Strækning tør ved Lavvande. En bred Dal, ad hvilken
saavel Giesecke som Whymper ere gaaede, fører, som
bekjendt, over til Diskofjordens nordvestlige Arm. Efter et
Ophold i Laxebugten gik vi til Udstedet Erkigtok i Diskofjorden,
hvortil vi kom den 7de August. Dernæst berejste vi denne Fjords
to nordlige Arme og gik over Storøen og Kekertak til Odden
Maligiak, hvor vi i Bugten Ungorsivik i 3 Dage bleve opholdte
af Regn, Sne og Storm. Da vi i det urolige Vejr ikke kunde
lægge til Land ved Jernstedet under Blaafjeld, gik vi dertil fra
Ungorsivik og toge et lille Telt med. Baaden hentede os saa
to Dage efter paa Vejen til Godhavn, hvor vi ankom den 20de
August.
Da det blev os meddelt, at Barkskibet «Ceres», med hvilket
vi skulde gaa hjem, laa ved Ritenbenk og ikke vilde komme til
at afgaa førend den 4de September, besluttede jeg at benytte
Tiden til et Besøg ved Jakobshavns Isfjord for at se, om der
her muligvis med Hensyn til Maaden, hvorpaa de største Bræer
udmunde i Fjordene, og den deraf afhængige Maade, hvorpaa
de knække af, og Isfjeldene derved dannes, skulde være andre
Forhold tilstede end de, som jeg hidtil havde havt Lejlighed til
at iagttage. Navnlig vilde jeg gjerne se det Forhold, som baade
Rink og Helland fremhæve, nemlig at de største Isljelde skulde
være bøjere end Bræens Rand, noget, jeg aldrig har seet, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
