Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
viser det sig dog. at, hvor den ene Slags er fremtrædende, der
er den anden meget tilbagetrængt. Saaledes vare Dyrelevningerne
\ed Ata de overvejende, og forst efter lang Sogen og efter at
have gjennemgaaet Hundreder af Stykker lykkedes det at finde
et enkelt Bladaftryk. To Steder samlede jeg her Forsteninger,
nemlig paa Skraaningerne V. og O. for Teltpladsen, og begge
Steder ere let gjenkjendelige paa Stenartens rode Farve. Paa det
förste Sted laa Forsteningerne i en Hojde af c. 320 Fod (100 M.),
og paa det sidste Sted strakte de sig op til henimod 1600 Fod
(öOO M.). Fald og Faldretning kan der i den brændte Skifer
naturligvis ikke tillægges nogen videre Betydning. Paa
Ostsiden af Kugsinersuak-Kløften falde de uforandrede Lag c. 5°
ind ad Halvøen til, altsaa mod NØ.
28—32. Patoot kaldes de store Kløfter, som ved Foden af
de c. 5500 Fod ( 1750 M.) høje Trapfjelde mellem Kugsinersuak
og Manek gjennemskjære de kulførende Dannelser, der lier
naa op til en Højde af c. 2500 Fod (800 M.). Sete i Frastand,
f. E\. fra den modsatte Side af Vajgat, og i en vis
Belysningen Efteraarsaften, naar Solen gaar ned omtrent i Vest, tage
disse Skraaninger sig overordentlig charakteristisk ud, idet de
brændte Skiferes ildrøde Farve stikker stærkt af mod de
graa-grønne og gulhvide, halvtbevoxede Sandstensskraaninger og mod
de overliggende brungraa Traplag, hvis højeste Toppe ere
dækkede af det skinnende Islag. Undersøger man nøjere Forholdet
mellem den brændte og den uforandrede Skifer, da finder man,
at det er ligesom en overfladisk Forandring, Skiferen lier er
undergaaet, idet den første kun træffes paa Byggen mellem
kløfterne, men naaer ikke ind i Bunden af dem. Fandt man
ikke overalt Slakkerne, der ere et haandgribeligt Bevis for, at
der her en Gang har fundet en stærk Ophedning Sled, kunde
man fristes til at tro, at Forandringen kun hidrørte fra en
overfladisk Iltning. Ligesom den brændte Skifer ikke naaer ind til
Bunden af Kløfterne, saaledes naaer den heller ikke de
kul-lurende Dannelsers øverste Grændse. I den vestligste af de røde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
