Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Skifer, der er gjennembrudt og, som det synes, paavirket af
Basalten.
Skifer. Sandsten. Basalt.
Fig. 12. Profil ved Ivnanguit.
67—68. Marrak, bekjendt af sine Kullag, der i ældre Tid
benyttedes x). I en sprød, glimmerholdig Lerskifer ved Stranden
i Nærheden af de gamle Hustomter fandtes nogle utydelige
Planteforsteninger. Lagene falde i den låve Skrænt c. 10° mod V.
I et Elvleje noget fra Stranden mellem Marrak og Sinigfik fandtes
over et 0.5 Fod mægtigt Kullag i en Højde af 305 Foc! (95 M.)
en Jernsten med nogle faa Forsteninger, deriblandt Flabellaria
Johnstrupi Hr. I Fjeldvæggen i en Højde af 1815 Fod (570 M.)
saa jeg en Sandsten, der var dækket af en lavaagtig Søjlebasalt.
69—70, Siuigük. Dette Sted kjendes let i Afstand paa et
i Stranden fritstaaende Stykke af en Basaltgang, der er c. 50 Fod
bred og 60 Fod høj, og som kan forfølges i Retningen N. 30° 0.
op gjennem Kløfterne i de kulførende Dannelser. I Elvlejet
nærmest denne Gang er hvidgult Sand, der omtrent ligger
horizontalt og indeholder tynde Skiferlag, hvori der forekommer
Forsteninger (Taxodium). I Sandet findes Nyrer med Kuljernsten,
ligeledes med Planterester. 1 Elvlejet Øst derfor falde Lagene
5—8° mod NØ.
71. Piiilasok er det vestligste Sted, hvor de kulførende
Dannelser ere blottede paa Diskos Sydside. 1 en lille Skrænt,
næppe 200 Fod (60 M.) høj, lindes afvexlende Sandsten og
Skifer, der falde 5—7° NØ. ! en Højde af 73 Fod (23 M.)
Vidensk. Medd. fra den Naturh. Forening i Kbhvn. 1874. S. 91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
