Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
I denne Patootsteen er der fundet 116 Plantearter, som
jeg har fremstillet paa Tav. XLVIII—LXV. Mange hidrøre fra
en Højde af 1276’ o. H. (de ere betegnede som Patoot b), men
andre fra Skrænterne dybere nede (Patoot a), og nogle fra
Kin-gigtok. De have overalt den samme Charakter og ere fordelte i
Hovedgrupperne paa følgende Maade : Svampe 1, Karkryptogamer
20, Gymnospermer 18, Monocotyledoner 5, Dicotyledoner 69;
af de sidste er der af Apetaler 29, Gamopetaler 10,
Polypetaler 30, hvortil kommer endnu tre med tvivlsom Plads i
Systemet.
Karkryptogamerne bestaa ogsaa her af meget smukke
Bregner, der henhøre til 19 Arter. Vi have afbildet dem paa
Tav. XLVIII, XLIX og L. Flere Arter kjende vi fra Atanelagene,
f. Ex. Gleichenia Gieseckiana (L, 1—3), Gl. Zippei, Pecopteris
bohemica, Dicksonia grønlandica, Pteris longipennis og Aspidium
Ørstedi ; men største Delen er ejendommelig for Patootlagene.
Af disse fremhæves navnlig: Cyathea angusta (L, 4, 5),
Phegop-teris Grothiana (XLVIII, 12, 13) og Ph. Kornerupi (XLIX, 3),
Poly-podium Graahianum (XLVIII, 4, 5), hvis Smaaafsnit ere bedækkede
med de pudeformede Frugthobe, den elegante Asplenium
calo-pteris Deb. (XLVIII, 5—8), den store Gleichenia Vahliana (XLIX,
8, 9) og Osmunda arctica (XLIX, 4—7, L, 6—8).
Cycadeerne mangle aldeles, hvorimod Naale træ er ne ere
meget hyppige og optræde med 18 Arter. Hovedmassen danne
Taxodieerne, af hvilke den smukke Séquoia concinna maa
betegnes som Hovedtræet ; af dette have vi ikke alene faaet talrige
Grene, men ogsaa Kogler (LI, 2 — 10, LII, 1—3). Arten slutter
sig nær til den tertiære S. Couttsiæ, men har udstaaende Naale.
Séquoia fastigiata er ikke sjelden (LI, 11, 12, Lill, 3, 4), og
S. rigida findes med paafaldende lange Naale (Lill, 5, 6), der
maaske antyde en ny Art. S. macrolepis kjendes kun i et Par
Koglerester (LI, I og 12b), som udmærke sig ved deres store
Skæl. Af stor Interesse er den lille Gren, som er afbildet
Lill, 8 og stammer fra det gulhvide Ler ved Kingigtok. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
