Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Smilaceer (Majanthemophyllum cretaceum og M. pusillum, LV,
15—17), Bladlevningerne af et Vandax (Potamogeton cretaceus,
LV, 23—24) og de, rigtignok utydelige, Frugtrester af en
Pan-danee (Kaidacarpum cretaceum, LXIV, 9 b).
Dicotyledonerne udgjøre mere end Halvdelen af
Patoot-planterne, og det er navnlig Apetalerne og Polypetalerne, ’der
danne Hovedmassen. Blandt de førstnævnte træffe vi
Amenta-ceerne med otte Familier og 29 Arter. Til Myricaceerne (Myrica
parvula, M. præcox og M. longa, LV, 1—4) slutte sig Birke- og
Elletræer (Betula tremula, LUI, 1 c, LY, 9; B.vetusta, LV, 7;
B.atavina, LV, 8—21b, Alnus protogæa, LV, 10), en Ulmacee
(Planera antiqua, LV, 11, 12), to Figentræ-Arter (Ficus atavina
og F. arctica, LXV, 4), et storbladet Valnøddetræ (Juglans crassipes,
LXI, 4, LXV, 9) og en Urticee (Macclintockia cretacea, LV, 14).
Hyppigst forekomme imidlertid Egene og Platanerne. Egene
optræde i syv Arter, der alle ere ejendommelige for
Patoot-lagene. Jeg har afbildet dem paa Tav. LVL Hovedarten er Quercus
Johnstrupi (Fig. 7—12). Den har smaa Blade med regelmæssige,
store Tænder, der næsten ligne Lapper, og kan sammenlignes
med den indiske Q. annulata Sm. og den japanesiske Q. glauca
Thunb.; den ligner Q. Marioni (LVI, 1—6), paa hvilken Tænderne
dog ere mindre og stumpere. Længere og kun svagt takkede
Blade findes hos Q. Langeana (LVI, 13—15) og Q. denticulata
(LVI, 16), meget smalle, der løbe ud i en spydformig Spids, hos
Q. cuspidigera (LVI, 22). Hos Q. myrtillus (LVI, 12 b, 17—20)
ere de smaa Blade læderagtige og helrandede, ligesom hos den
amerikanske Q. myrtillifolia W. og Q. repanda Humb.
Af Platanerne finde vi rigtignok kun to Arter, dog ere deres
Blade endnu hyppigere end Egebladene, da PI. affinis forekommer
massevis ved Patoot og Kingigtok. Store Stenplader ere paa
begge Sider bedækkede med Bladene af denne Art, og jeg har
fremstillet en saadan paa Tav. LMII. Foruden Bladene sees
ogsaa Frugtstandene (LVI1, 5). Ilos PI. aflinis ere Bladene
afrundede ved Grunden og kun lidet takkede i Ilanden, medens bos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
