Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
i tredie Bind af Flora arctica (S. 12). De udgjøre 15 Arter;
af disse kjende vi ogsaa 8 Arter fra Kugsinek, nemlig
Sumpcypressen og Séquoia Langsdorfii, som her udgjør Hovedtræet,
det nordiske Livstræ, to Popler, Avnbøgen, Corylus M’Quarrii
og Phragmites multinervis; fire andre Arter ere ogsaa kjendte
fra Øvre-Atanikerdluk (Séquoia brevifolia, Pterospermites
spec-tabilis, Corylus insignis og Carex noursoakensis). Kun tre
Arter, en Bladsvamp, en Bregne (Sphenopteris Blomstrandi) og
Taxites validus, kjende vi endnu ikke fra andre Findesteder i
Grønland; men Taxites er bekjendt fra Nedre-Miocen i Samland,
Sphenopteris fra Spitzhergen, og Bladsvampen fra Bovey Tracey,
saa at Ifsorisok ikke har ydet en eneste ejendommelig Art.
8. A s ak ak. — Paa Nordsiden af Halvøen Nugsuak er det
alene i Omegnen af Asakak-Bræen, at man hidtil har fundet
tertiære Planter. I Morænerne, som Bræen fører fra Højderne
ned til Kysten, har allerede Giesecke fundet forkullede
Træstammer; Nordenskiøld og Steenstrup have forgjæves
bestræbt sig for at finde Stedet, hvorfra disse Moræner have deres
Udspring; men de have samlet en Del Sten, der indeholde
fossile Planter. Det er tildels brune Jernstene, tildels en lysegraa,
blød Sandsten med mange Kvartskorn. Planterne ere meget
slet vedligeholdte, og kun ni Arter kunde bestemmes; men
disse lade ingen Tvivl tilbage om, at Stenene her ere tertiære.
Af Séquoia Langsdorfii haves utvivlsomme Grene og Aftryk af
Kogler; Populus arctica er den hyppigste Art og ikke til at
tage Fejl af; af en Platan (PI. Guillelmae) ere Bladrester og
Gjen-nemsnit af Frugtstanden vedligeholdte. Dertil kommer: Taxites
Olriki, Glyptostrobus Ungeri, Smilax lingulata, Corylus M’Quarrii
Fagus Deucalionis og Magnolia lnglefieldi.
Î) og 10. Ingnerit og Kangiusak (XCV og XCVI). —
Vende vi os hort. fra den paa Planteforsteninger saa rige Halvø
Nugsuak længere mod Nord, have vi paa Halvøen S var ten h uk
to Findesteder for fossile Planter, hvor Steenstrup og Inspektør
Kr. Smith have foretaget Indsamlinger. Ingnerit ligger paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
