Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Medens vi i Mergelen kun fandt Taxodium-Grene (i omtrent 30
Exemplarer), have Jernstenene lært os at kjende 20 Arter, og
disse lade ingen Tvivl tilbage om dette Lags miocene Natur.
Ogsaa i Jernstenen findes der hyppigt Grene af Taxodium
di-stiehum ; deriblandt forekommer der meget bredbladede Former,
og et Par Grene nærme sig ved deres længere, foran mere
tilspidsede Blade til Taxodium Tinajorum; af andre Naaletræer
maa nævnes: Taxites Olriki, Juniperus tertiaria (CVf, 2b),
Séquoia Langsdorfii, Glyptostrobus Ungeri og Cupressinoxylon
Breverni Miirk. Af en Pinus ligger der en Kogle i en
grovkornet Stenart, der er fuld af Kiselkorn, men Kogleskællene ere
aldeles sønderbrudte, saa at man ikke kan bestemme Arten, og
vi kunne kun udtale den Formodning, at den hører til Pinus
MChirii. Af en stornaalet Pinus (P. byperborea) ere kun de
indtil 68ram lange Illade bevarede (Flora aret. III, Nachträge zur
miocenen Flora Tav. II, 12).
Blandt Løvtræerne fremtræder den arktiske Poppel i
meget vel vedligeholdte Blade, paa hvilke smaa Svampe have
sat sig fast (Fl. are. III, Nachträge zur miocenen Flora, Tav.
II. 20; fremdeles Populus Richardsoni, Myrica acuminata
iCM, 2a), Carpinus grandis, Corylus M’Quarrii, Magnolia regalis
og llex longifolia. En stor, rørdannet Stengel (Culmites
sinig-fikianus, CM, 3) tyder hen paa en stor Sivart.
Den mærkværdigste Plante, der fandtes mellem Sinigfik og
Marrak i en sandet, rødbrun Jernsten, er Flabellaria Johnstrupi
lir., en Viftepalme, hvoraf der er afbildet store Bladstykker paa
Tav. Cl V, CV og CM. Den maa have havt en tyk Bladstilk
og en stor Bladvifte, hvis talrige, smalle Straaler vedbleve et
lan’’t Stvkke at være forbundne med hinanden. Desværre er
o %J
Bladgrunden og dens Indføjning i Bladstilken ikke bevarede,
heller ikke kan det udfindes, paa hvilken Maade Bladstraaierne
løbe fra hinanden ved Randen.
20. Puilasok. — Planterne ligge her i en blød, sandet
Stenart og ere for en stor Del slet vedligeholdte. Hvor Stenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
