- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Femte Hefte /
191

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

191

Disse Filtdannelser vilde ikke have kunnet yde Havets Bølger
nogen Modstand.

Naar nu ogsaa den Maade, hvorpaa de fossile Planter
forekomme, Floraens hele Sammensætning og Planteorganernes
Beskaffenhed ikke efterlade nogen Tvivl om, at det hele
Plantemateriale, som hvert Findested har leveret, ikke kan være
svømmet hid fra fjerne Lande, men maa tilhøre Grønland, saa
er dermed ikke sagt . at alle disse Planter skulde have voxet
paa det Sted, hvor Levningerne af dem findes. Med Sump- og
Vandplanterne har dette sandsynligvis været Tilfældet, men ikke
med Buskene og Træerne. Disse maa have bedækket
Bredderne af Søer og Ferskvandsdamme tilligemed det
omkringliggende Land, og deres Blade kunne være blevne førte fra et
Areal paa et Par Mil til de Steder, hvor de nødvendige
Betingelser vare tilstede for, at de kunde forstenes. Det store
Antal Arter, der samledes paa disse Lokaliteter, f. Ex. ved
Atanikerdluk, lade formode, at der har været et større Omraade,
hvorfra Planterne hidførtes; men den Omstændighed, at
aabenbart samtidige Dannelser, f. Ex. ved Atanikerdluk og Naujat,
skjøndt de ligge nær sammen, dog vise en betydelig Forskjel i
Sammensætningen af deres Flora, godtgjør, at ogsaa den
nærmeste Omgivelse har udøvet en stor Indflydelse paa denne.

Hvilken Skikkelse Grønland har havt i Tertiærperioden,
lader sig ikke bestemme, men Floraens store Rigdom gjør, at
vi ikke kunne tvivle om, at vi her ikke have at gjøre med
smaa Øer, men med et stort Fastland. Det er i høj Grad
værdt at lægge Mærke til, at Saltvandsdyrene fra Grønlands øvre
Kridt ere aldeles forskjellige fra dem i Europa, hvorimod flere
Arter stemme overens med dem fra Nebraska. De vidne om,
at Kridthavet strakte sig fra Nebraska op til Grønland, medens
der sandsynligvis den Gang ikke var nogen direkte
Havforbin-delse med Europa. I Tertiærtiden var der rimeligvis en
Landforbindelse med Europa over Island*, Færøerne og Skotland,
hvorved vi faae en Bro for de talrige Planter, som Grønland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:17:35 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/5/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free