Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
serne fra højst forskjellige Aar optræde i Henseende til
Beliggenheden, og af E ge de s Dagbog oplyses man om, at Isflagerne altid
løsrives paa samme Maade, ScLti at Skibene stedse søee bort i
sydlig og østlig Retning for nordfra kommende Is. Hansa’s
Isflage beskriver en Linie uden om de strandede Isfjelde, og
dens Besætning seer lige saa lidt noget Land som Ingolf, før
den senere var blevet ført helt vester paa. De ofte omtalte
Skibe drive i 1777 i god Behold i Isen syd paa, og det er først,
da de naa den 67° Bredeparallel, hvor de dem omgivende Flager
møde Modstand mod Bevægelsen syd paa, at de første Skibe
blive skruede itu. Hvis denne omtalte Optræden af Isen skyldtes
en Fremspringen af Landet, maatte Isens Drift paa det Sted,
der efter den nu udtalte Opfattelse skulde ligge sønden for
Ryggen, være Øst og Vest, men sligt er aldrig iagttaget;
tværtimod, da Egede 18de Maj 1787 er inde i Isbugten, maa han
flygte ud, «thi Isen var allerede i Drift nordfra igjen». Heller
ikke kan jeg forstaa, hvorledes den Ophobning eller
Sammenstuvning af Is, der regelmæssig finder Sted her, skulde
fremkaldes ved Kystens Fremspringen; thi den Krog, der maatte
findes paa dens Nordside, vilde jo snart være pakket fuld af Is,
Knækket i Kystlinien udjævnet, og Polarstrømmen uhindret
fortsætte sin Drift med Isen langs Kysten.
Som Kaartet udviser, er der med større og mindre Mellemrum
taget Lodskud paa Ingolfs Route. Bundarten, der blev truffet
fra den 6te til den Ilte Juli, var en fortrinsvis af organiske
Stoffer bestaaende Mudderslam af saa lidt Consistents, at Kuglen
ikke blev frigjort fra det anvendte «Brookske» Loddeapparat,
saaledes at Forudsætningen for Anvendelsen af smækre Liner
manglede. Dette medførte en stadig Frygt for, at Linen skulde
springe, og en deraf følgende sparsom Anbringelse af
Dybhavs-thermometre paa denne, hvoraf igjen fulgte mindre fuldstændige
Dybde-Temperaturbestemmelser end ønskeligt1). En Skrabning
J) Tidsskrift for Søvæsen, l.H. 18S0: «Om Dybhavsundersøgelser foretagne
i Skonnerten Ingolf 1879«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
