Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
ved den er det hovedsagelig, at det Overmaal af is, der er
produceret i Polarbassinet, udtømmes og føres til mildere Egne
for at opløses; thi mod det ere de andre Udløb fra det store
nordlige Bækken, Beringsstrædet og Baffinsbugten, for næsten
intet at regne. Ved sit Udspring fra Polarbassinet opfylder
Strømmen hele Havet mellem Grønland og NV. Spitsbergen;
men, efterhaanden, som Masserne komme Syd efter, tære Vind,
Varme, Sø og Strøm paa dem og reducere deres Volumen i
betydelig Grad. Ismasserne, der endnu i Sommermaanederne
under Spitsbergen optage et Bælte af 60—70 danske Mil i Brede,
ere tværs af Island som oftest svundne ind til under det halve,
og, naar de naa Cap Farvel, vil der i Beglen næppe være en
Best tilbage paa 10—20 Mil, men ofte endog kun paa 4 à 5
Mils Brede.
Ikke alene som Følge af Vejr og Vind, men ogsaa paa
Grund af Aarstiderne, er der selvfølgelig betydelig Forskjel
paa Isens Mægtighed og Iskantens Beliggenhed, og
der kan indtræde gunstige og ugunstige Isaar. Stadig ere
imidlertid Ismasserne, bortseet fra Vindforholdene, de samme
Bevægelseslove, der føre dem mod Syden, underkastede, og man
vil næppe tage meget Fejl, naar man anslaar den Hastighed,
hvormed de styre afsted i denne Betning som Følge af Strømmen,
til en gjennemsnitlig daglig Distance af 8—12 Kvartmil paa en
SV.lig eller SV. t. S.lig Cours. Hastigheden synes mindst om
Sommeren og længst nordpaa; den tiltager mod Efteraaret, og
efterhaanden som Ismasserne nærme sig Islands Kyst. Den
er større for Yderkanten af Isen end for Midten og for den
Del, som er Grønland nærmest; men Bevægelsen synes aldrig
ganske at ophøre under Landets Østkyst, med mindre at Isen
standses ved at tage Grund, komme ind i Kyst-Idvandet eller
ved at fryse fast til Landkanten. Der er vel en Tid — fra
Oktober til Februar — paa hvilken Isen ikke gaar rundt om
Cap Farvel, hvad der kunde friste til den Antagelse, at Isen
under Østlandet eri Tid standsede i sin Bevægelse, men dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
