Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
fjeldets Fod, (Tav. I og XVII). Tæt bag Ruinerne strækker sig
paa et kort Stykke en 40 Fod høj bråt Klippeside, fra hvis
Overkant Sletten fortsætter sig indefter, ofte bedækket med
større Stenpartier. Sletten er meget frodig, men er nu næsten
alene bevoxet med Lyng og Pilekrat; østerefter fortsættes1 den,
men bliver smallere, ind til Tasiusaks Bredder.
Strandbredden udenfor Ruin 1 slikkes efterhaanden bort af
Havet, saa at en Del af den allerede er styrtet ned af den
c. 6 Fod høje Skrænt.
Den fortrinlige Kirkeruin. (Tav. XVIII og XIX), er ofte
tidligere beskrevet, udførligst af Graah1), hvorfor jeg her skal
indskrænke mig til et Par Bemærkninger. Ruinen er den eneste,
i hvilken der hidtil er fundet Kalk. Jeg fandt endog fortrinlig
Mørtel mellem Stenene, som tildels endnu vare fuldkommen
sammenbundne deraf. I Julianehaabs Distrikt, der er en af de
bedst undersøgte Egne i Grønland, har man ikke fundet Kalk,
og det nærmeste Sted, hvor man nu kjender den, er paa 67V20
N. Br.2). Det er neppe rimeligt, at de faa Skibe, der kom til
Grønland fra Norge, og ved hvilke Landet skulde forsynes med
mange Fornødenheder, skulde have medbragt Kalk, i Særdeleshed
da dette Bindemiddel ikke var de grønlandske Nordboer
bekjendt fra Island. Stenene ere udsøgte, have parallele Sider og
rette Vinkler og ere i det Hele taget utilhugne, men mange af
dem bære dog Spor af at være tilhugne i de lodrette
Yderkanter.
Jeg samstemmer med Steenstrup3) i, at Revnen i
Øst-muren af Kirken (Tav. XIX) ikke siden Graah’s Tid (altsaa i
halvhundrede Aar) er bleven større, ligesom ogsaa at Ridserne
i den af Graah4) omtalte og afbildede Sten, der sidder i den
nordre Mur, ere naturlige Revner i Stenen. Naar jeg endelig har
M «Undersøgelses-Iteise til østkysten af Grønland» Side 42.
2) Her fandt Kornerup i 1879 Kalk paa liere Steder.
3) «Meddelelser om Grønland», 2det Hefte, Side 18.
4) Uiidersøgelses-Reise» Side 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
