- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Sjette Hefte /
154

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154

til Vandpytter. Her fandtes flere Tværrevner, der vare 1 à 2
Fod brede, men meget dybe. Fra dette Sted aftog Sneens
Fasthed jævnt, saa at vi den sidste halve Mil, førend vi kom til
Nunatakkerne, sank 1 à 2 Fod dybt ned i den ved hvert. Skridt,
skjøndt det endnu var den grovkornede, islignende Sne.
Nærmest ved Nunatakkerne havde Isen betydelig Stigning, saa at
det derfor var vanskeligt at komme fra den snebelagte Is op
paa Nunatakkerne. Stigningen fra Isens Rand til den nærmeste
Nunatak var

Paa en lille Nunatak, som først besteges, naaede Isen paa
den Side, der vendte mod Isranden, næsten lige til Toppen,
medens den bratte Klippevæg paa den modsatte Side, der vendte
ud mod den store, senere bestegne Nunatak, som laa c. 1 Kml.
længere borte, var flere hundrede Fod aldeles fri for Sne.

Kl. 5V4 EM. naaede vi Toppen af den store Nunatak,
deier 3240’ høj og danner et Led i en Række Nunatakker, der
strække sig i VSV. og ONO., og hvis Længderetninger gaa i
samme Direction. Denne Nunatak ligner, ligesom flere af de
omliggende, det bekjendte Fjeld Kitdlavat (Redekammen paa
Julianehaabs Halvøen). Den har den samme takkede Kam, der
aldrig har været dækket af Isen , og ligeledes stejle Sidevægge,
hvor Isen ikke kan faae noget Hold, og hvor den derfor ligger
langt lavere end paa de ved Enderne nedstyrtede, vældige
Stenmasser.

En storartet Udsigt havdes fra Toppen, der laa 700 Fod
over det højeste Punkt paa Isen. Mod Øst og Syd saae man
ud til Havet, men mod Vest begrændsedes Udsigten af de
prægtige, vilde, høje Alpepartier indenfor Vestkysten, af hvis
Fjelde flere gjenkjendtes ; ligeledes mod Nord saas høje
Fjeldpartier, saa langt Øjet kunde række. Isen steg ikke mere
indefter, men laa overalt i Høje og Dale, dannende sig efter
det underliggende Terræn og den Mængde af Nunatakker,
som fandtes i alle Retninger. Mange af de nærmere
Nunatakker kunde indordnes i parallele Rækker, mellem hvilke der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:17:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/6/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free