Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
trængte langt frem Nord paa. Som paaviist af Capt. Normann,
naaede over halvandet hundrede Skibbrudne over til
Vestkysten, medens mange af Resten sikkert ere døde. Man maa
antage, at en Del af dem, hvis Skjæbne er ubekjendt, ligesaa
vel som de, der reddede sig, maa have vidst, at de fra
Vestkysten kunde komme til deres Hjemstavn. Da nu Giesecke
1806 — altsaa kun en Menneskealder senere — fortæller, at
de fjerneste Østlændinger fra Tid til anden rejste Syd paa
for at handle med Sydlændingerne1), saa synes det
besynderligt, at det ikke skulde have lykkedes en af disse flere
hundrede — hvis de havde levet — at komme tilbage til deres
Hjemstavn; thi de kunde naturligvis ikke strax gaa over til den
eskimoiske Levevis. Giesecke fortæller tillige om Sy dl
sendingerne, at de ere mere velskabte og have en livligere
C harakt er, end de nordligere boende Grønlændere2).
Graah skriver3): «Grønlænderne, som bebo den sydlige Del
af Vestkysten, have i deres Udvortes lidet tilfælles med de
egentlige Eskimostammer og med de Indfødte omkring
Diskobugten i Nordgrønland; Østlændingerne synes mig at have
endnu mindre». Denne Forskjel i Udseende og Temperament
fra Grønlænderne i Almindelighed har ikke alene Sydlændingerne
endnu, men ogsaa Østlændingerne, hvad der vel er en
naturlig-Følge af, at Sydlændingerne nedstamme fra
Østlændingerne. Det var da besynderligt, om Sydlændingerne
allerede skulde have havt disse Træk tilfælles med Østlændingerne,
førend der kunde være Tale om, at det fremmede Blod
var kommet i dem. Selv om der tidligere end 1777 skulde
være kommet forliste Søfolk til Kysten, da er det usandsynligt,
at de ere komne i saa stort Antal, saa at hele Befolkningen
derved skulde have forandret Udseende, især naar man seer
Giesecke’s «Mineralogiske Reise i Grønland», Side 20 og 21.
2) Smstds. Side 22.
3) «Undersøgelses-Reise til Østkysten af Grønland 1828—31». Side 119.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
