Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
jævnt sænker sig ned i Sundet, der paa dette Sted danner en
storre Bredning.
Udenfor 11 u a f j o r d e n ligger Øen P a rn i a g d 1 u k , hvorpaa
Handelsstedet Hua ligger. Den østlige Del af denne 0 er lav,
bakkeformet med store Indskæringer og Indsøer, medens den
vestlige Del dannes af et takket Klippeparti.
lluafjorden er sikkert Grønlands smukkeste Fjord. Den er
begrændset af mægtige, stejle Fjelde, hvis vildt takkede Tinder
antage de dristigste Former. Flere af Fjeldene ere over 6000’
høje, og de fleste ere ubestigelige. Mellem Fjeldene i den
inderste Del af Fjorden gaa 2 store og 5 mindre Bræer ned i
denne, medens mange smaa hænge i Kløfterne mellem Fjeldene.
Alle Bræerne ere meget forrevne og takkede. Bestandig hørtes
Dundren og Bragen, der enten hidrørte fra en af de store
Bræers Kalvning eller fra en Lavine, der fra en svimlende Højde
styrtede ned fra en af de mindre Bræer. Den ene af de store
Bræer kommer fra NNY., den anden fra NO. I Baggrunden
af den første af disse, hvis Brede er 2380’, sees store
Fjeld-partier. En Mængde sorte, parallelt løbende Linier, der aldeles
følge Bræens Snoninger og ligge omtrent over hele Breden af
Bræen, betegne Moræner. Man seer derimod ikke Sidemoræner
langs de stejle, ubestigelige Klippesider. Mange Sidebræer
komme under store Heldningsvinkler ned gjennem Kløfterne af
Fjeldsiderne. Hovedbræen ender i en lodret Brudflade med mange
Spidser og Takker og har en Højde af c. 150’ over Vandet.
Dens Heldning er c. 1 en Afstand af c. 1000 Alen foran
denne brede og høje Bræ var Dybden af Vandet 110 Favne
med meget mudret Bund; mere turde vi ikke nærme os den
paa Grund af dens hyppige Kalvninger, som satte Fjorden i
stærkt Oprør og opfyldte den inderste Del med Is. De største
kalvede Isstykker, som jeg har seet fra denne Bræ, have næppe
været mere end 25 à 50000 Cubikfod, og de dannes ved
Af-slyrtninger fra Bræen. Vandet i den indre Del af Fjorden er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
