Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Heldning ud gjennem et Dalstrøg, i hvis Baggrund man seer et
vildt Alpelandskab med spidse, takkede Fjelde. Bræen er, som
sædvanlig, meget kløftet undtagen dens yderste Del, der er
bakkeformet og belagt med Grus og Smaasten. Udenfor Isranden
ligger et betydeligt Antal Volde og Høje af Grus og Sten, der
tidligere have bedækket Isen, som nu er smeltet bort. Kun et
enkelt Sted staar denne Bræ endnu ud til Fjorden, hvor altsaa
Kalvninger endnu kunne finde Sted. Paa Siderne findes ret
betydelige Moræner. Efter Grønlændernes Udsigende skal der
paa det Sted, hvor denne Bræ nu ligger, tidligere have været
en Kirkegaard fra Nordboernes Tid.
Den anden Bræ kommer under en stor Vinkel ned
mellem høje Fjelde, og liere spidse Nunatakker rage op over
dens Overflade. Den staar med lodret Brudflade ud i Fjorden
og stiger til en Højde af mindst 5000’, hvilken Højde den
allerede har c. 5 4 Mil indenfor Banden. S te en s trups Maalinger
af dens daglige Bevægelse i Midten gav i 1876 c. 12’.
I Mundingen af Søndre-Se r m i lik (omtalt S. 131) ligge de
store Øer A mit sok og Angmalortok. De have for det meste
bratte Skrænter ud mod Fjorden, medens Fjeldene paa Fastlandet
paa begge Sider af Fjorden mange Steder ikke træde helt ud til
Stranden, men efterlade langs denne smalle, lavere Partier, der
ere opfyldte af Moræner og forvittrede Masser. Fra Fjeldene
gaa umaadelige Stenras ofte ned til Fjorden og danne Pynter
ud i den. Højere oppe paa Fjeldene sees store, skaalformede
Fordybninger, der mod Ijordsiden omgives af Moræner, og
bagved hvilke Fjeldene hæve sig til betydelig Højde; dette er de
gamle Lejer for mindre Bræer. Fjeldenes Højde er mellem
4 og 6000’.
Ved Itivdlersuak gaar et stort Dalstrøg, der er let at
passere, over til det Indre af Tasermiut. Det højeste Punkt
i Dalstrøget ligger c. 550’ o. II., og en meget laxerig Elv
gjennemstrømmer den med Græs frodigt bevoxede Slette. Høje,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
