Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
af Isens Bevægelse i meget forskjellige Højder og Retninger, maa jeg
anføre Akuliarusek i Ikerasak, hvor Klippen var skuret i Retning af
Sundet, og ved Sagdlivik paa Nordsiden af Pamiagdluk-Øen fandtes
paa et c. S00’ højt Fjeld Skurstriber fra 0.—V., medens der i ganske
kort Afstand derfra iagttoges Striber fra N.—S. Hine gik i
Fjordretningen, disse i Retning af et mægtigt Dalstrøg, som gjennemskar
Oen og har maaske tidligere ført en Bræ fra en Del af Fjorden
til en anden. I det Indre af Ilnafjorden ved Igdlorsuit saas paa to
Fjelde, henholdsvis i 2 og 3000 Fods Højde, Skurstriber fra NØ.—SV.
i Retning af en Isbræ, der udmundede i Fjorden; paa det c. 4000’
høje Fjeld, paa hvilket Striber iagttoges i 3000 Fods Højde, strakte
sig en lille Isbræ helt op til Toppen, saaledes at Skurstriber i denne
Egn slet ikke behøve at være dannede langt tilbage i Tiden.
I de sydlige Egne af Grønland, hvor man overalt seer Isbræer
skyde sig ned af Klippesiderne, børe Moræner ikke til
Sjelden-hederne; selv den mindste Bræ bar en ikke ubetydelig, i Reglen
halvcirkelformig Moræne foran sig, men det er dog kun i de større
Fjorde eller i Mundingerne af samme, at man kan vente at finde
disse umaadelige Dynger, der ere aflejrede af de større Isbræer.
Foruden den alt omtalte Moræne ved Narsak iagttoges Moræner i
Sermilik og Iluafjorden. Paa Øen Nanortalik, hvor Prof. Laube
omtaler, at der findes en Moræne, saas vel en Mængde løse Blokke,
hvilende paa den faste Klippe, men ingen større Ophobning af Sten.
I det Inderste af Iluafjordens Gren Kangikitsok, var en parabolsk
Dal, som nu ikke mere er Leje for nogen større Isbræ, opfyldt med
betydelige Morænemasser. I den forreste Del fandtes et Parti
kegleformede Høje, der som smaa Øer fortsættes ud i Fjorden, og hvoraf
de højeste rage 100—150’ op over Dalbunden. Materialet bestaar
mest af mægtige Stenblokke og større Sten, der alle kun ere lidet
afrundede. Længere inde i Dalen forene flere og flere af Højene sig
og gaa tilsidst over i Rygge, der ere lodrette paa Dalens
Hovedretning. Knap en Mil oppe i Dalen, hvor en større Isbræ skyder
sig ned fra Siden, var igjen aflejret et Moræneparti, der mere lignede
de kegleformede Høje. Det bestod af mægtige, kuppelformede Dynger
stillede ovenpaa og ved Siden af hinanden. Fra Fjeldenes Sider skød
sig smaa Isbræer i Mængde ned mod Dalbunden, hver førende foran
sig en Moræne, hvis Ryg gik i Dalens Retning, og maatte saaledes
krydse Hovedmorænen under en ret Vinkel. For nærværende Tid
naaede Sidebræerne og de fra disse aflejrede Moræner ikke Dalbunden,
men i tidligere Tid, da ogsaa Hoveddalen maa antages at have været
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
