Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
af Vandet, og er samlet i Revler, hvorved der dannes store
Bugter og Vaager i Isen.
Hvad Hastigheden af Storisens Bevægelse i Davisstrædet
angaar, da har jeg intet Holdepunkt, hvorefter denne kan
findes. Ingenieur Fritz nævner i «Nogle Iagttagelser om
Is-forholdene paa Grønlands Sydvestkyst»1), at den kolde Strøm
udfor Arsnktjorden om Sommeren løber med en Hastighed af
IV2 til 3 Kvartmil i Timen. Captain Normann skriver i
»Oplysninger om Besejlingen af Arsuk-Fjorden», Side 6, at
Strømmen i den østlige Del af Davisstrædet løber med omtrent 0.5—1
Mils Fart. Jeg antager, at man i Gjennemsnit ikke kan sætte
Strømmens og dermed Isens Fart højere end til 0.5, idet jeg
ikke seer nogen rimelig Grund til at antage, at Isens Hastighed
paa Vestkysten af Grønland skulde være meget større end paa
Østkysten, hvor den om Sommeren, ifølge den hollandske
Hval-fangerflaades Drift 1777, er 0.5, medens den om Vinteren, ifølge
«Hansa» Isflagens Drift, er 0.17 Kvartmil i Timen.
Man vil maaske indvende mod denne ringe Hastighed, at
Skibe, der ere drevne i og med Isen, ofte have været udsatte
for store Forsætninger. Hertil vil jeg kun bemærke, at det vist
hyppigst har været i stormende Kuling, at saadanne ere iagttagne,
og at Isen under disse Omstændigheder naturligvis bevæger sig
med stor Hastighed, men at Retningen da hovedsagelig følger
Vindens. At der ligeledes med Stille kan være stærk Strøm
efter en foregaaende vedholdende Vind, er indlysende, idet Isen
ved Vindens Tryk paa den Del af samme, der rager op over
Vandet, sættes i stærk Fart og derved forøger den mellem
Is-stykkerne liggende Vandmasses Bevægelse, som naturligvis
vedligeholder sig, efterat Vinden er hørt op. Endelig skal jeg kun
nævne, at Ebbe og Flod tæt under Land selvfølgelig bevirker
stærk Strøm.
Saaledes som jeg her har omtalt Bevægelsen af Storisen,
J) Geografisk Tidsskrift 1881. Side 78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
