Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Da Isens Bevægelse er overordentlig afhængig af Vinden,
vil man naturligvis ikke, efter at have undersøgt den et enkelt
Aar, kunne opstille Begler for, hvorledes den foregaar ; thi dertil
skal der mange Iagttagelser, som det endda kun er muligt at
samle i de Aar, hvor Isen optræder i store, pakkede Masser, da
man ellers ikke vil kunne følge dens Forandring af Beliggenhed
fra Maaned til Maaned.
Jeg skal endelig med et Par Ord omtale Isfjeldene, som
komme med Storisen. Den lille Overflade, disse have i Forhold
til deres store Masse, bevirker dels, at de ikke smelte nær saa
hurtigt, dels at de bevæge sig meget langsommere end Storisen,
idet deres forholdsvis lille Overflade afgiver færre Angrebspunkter
for Vind og Overfladevand. Paa Grund af den langsommere
Bevægelse ville de ikke spredes sammen med Storisen og derfor
sjeldent trælfes ude i de spredte Ismasser. Men langsmed
Landet vil man se dem i massevis, isærdeleshed naar Storisen
er borte. I August og September Maaned laa der saaledes en
stor Mængde omkring de sydligste Kyster af Landet samt ud
tilsøs til 58V20 Brede og 41° Længde, og endnu den 18de
Oktober saas mange udenfor Arsuk.
nordligere og sydligere. Denne finder vist en naturlig Forklaring i den
Bøjning, Strømmen gjør der, hvorved der bliver Tilbøjelighed til radiale
Aabninger i Isen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
