Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Paa Titansyren gjordes de sædvanlige Prøver.
Phosphor-saltperlen farvedes violet af Pulveret, Opløsningen gav det
sædvanlige Bundfald med Garvesyre, den blaa Farve med Zink og
Svovlsyre, og ved Kogning Bundfaldet af Titansyrehydrat.
Det havde ved Steensirups mikroskopiske Præparater viist
sig, at der paa sine Steder paa Grændsen af de sorte, — under
Mikroskopet rødbrune — Prismer fandtes Partier af Magnetjern
eller Titanjern. Jeg forsøgte derfor før Analysen at trække
disse ud af det fint pulveriserede Mineral under Vand med
en Magnet. Herved fik jeg imidlertid ikke noget frem, og jeg
antog derfor, at det var lykkedes mig at befri Mineralet derfor
ved selve Udsøgningen af Materialet. Et senere gjentaget Forsøg,
hvortil Mineralpulveret var udbredt paa hvidt Papir, gav mig
imidlertid en ubetydelig Mængde smaa, glindsende, stærkt
magnetiske Korn. Disse farvede Phosphorsaltperlen rødbrun efter
Opvarmning i den indre Blæserørsflamme og bestode altsaa af
Titanjern. Uagtet der i Analysen altsaa ikke er blevet taget
noget Hensyn hertil, kan dette ikke have udøvet nogen væsentlig
Indflydelse paa Analysens Resultat, da Kornene fandtes i en
ganske forsvindende Mængde.
Særlig ejendommeligt for dette Mineral er altsaa en ikke
ringe Mængde Titansyre, en meget ringe Mængde Tinsyre og af
ydre Kjendetegn den brune Streg. Men disse Ting maa ogsaa
berettige Mineralet til en særlig Stilling.
Til Slutning maa jeg bringe en Tak til Hr. Lektor, Dr.
Jørgensen, fordi jeg har havt Lejlighed til at udføre disse
Analyser paa polyteknisk Læreanstalts Laboratorium, endvidere
til Assistent Steenstrup for den Bistand, som han paa mange
Punkter har ydet mig, særligt ved at sætte mig i Stand til at
lade de smukke Lysttyk ledsage min Afhandling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>