Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allerede Berzelius har paavist, at Zirkonsyre ved
Ophedning for Blæserøret giver et blændende hvidt Lys fra sig, og
Caron1) har nøjere undersøgt Stoffet i denne Henseende og
viist, at man ved at befugte glødet Zirkonsyre med
Borsyre-vand til en jævn Deig og paany gløde Massen i Jernformer, kan
faa Zirkonsyre i sammenhængende Stykker, i Stænger eller
Blader, som egne sig til at benyttes til Belysningsøjemed
ligesom Drummonds Kalklys. Han fandt, at under i øvrigt lige
Forhold var Zirkonlyset Ve stærkere end Magniumlys, frembragt ved
dødning af en Magniumstift i Knaldluftflammen.
Zirkonsyre-stænger holde sig efter Garons Forsøg selv efter uafbrudt
Brug i Maaneder uforandret. Denne Egenskab hos Zirkonsyre
synes, efter hvad der foreligger, at kunne faa teknisk Betydning
i den nyeste Tid. Saaledes har Linnem ann (Monatshefte f.
Chemie VI Bd., XHft.) givet en Anvisning til at fremstille
plade-formig Zirkonsyre af den pulverformige Zirkonsyre, som faas
ved Glødning af Hydratet. Kundskaben til Zirkonets kemiske
Forhold er i den nyere Tid i høj Grad fuldstændiggjort navnlig
ved Weibull’s Undersøgelser’2). Saagodt som al til kemisk
eller teknisk Brug anvendt Zirkonsyre stammer fra Mineralet
Zirkon, som foruden at være et temmelig kostbart og i større
Mængder sjældent forekommende Mineral er et af de vanskeligst
’) Caron: Compt. rendu. 66. 1040. Jahresbericht f. Ch. 1868, p. 979.
2; Weibull: Lunds Universitets Aarsskrift Tome XVIII.
vil. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
