Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
nordefter til andre Tider kan være saagodtsom isfri. Mest Is
træffes i Maanederne Mai og Juni, mindst i Tidsrummet fra
September til Februar, i hvilket Tidsrum Skibe ofte have
anløbet Julia nehaab uden nogensomhelst Ishindring. Isens
Mængde ved Kap Farvel afhænger af Tilførselen ved
Polarstrømmen, og denrie Tilførsel standser eller formindskes meget
betydeligt i det ovennævnte Tidsrum, hvor Kysten er næsten
isfri. Capt. Holm beretter ogsaa, at under hans Ophold ved
Angmasalik saaes ingen Storis tilsøs fra den 10de September
indtil den 25de November1).
Isbæltets Brede ved Kap Farvel er ikke noget Maal for
Polarstrømmens Brede; thi Isen breder sig sikkert meget ud
over denne, naar Tilførselen fra Polarbassinet er stor, og naar
vedholdende nordlige Storme føre store Masser til Kap Farvel
og hindre eller forsinke deres Drift Nord paa langs Vestkysten.
Sandsynligst er det, at Polarstrømmens Brede varierer med
Aarstiden , men noget nøiere Kjendskab hertil have vi ikke paa
Grund af manglende Observationer. Fra den svenske Expédition
til Grønland i 1883 vide vi2), at Polarstrømmens Brede 10
Kvartmil østfor Kap Farvel var omtrent 25 Kvartmil den 3lte
August, og at «Sofia» den 14de Juni befandt sig i Iskanten paa
62° 35’ N. Br. og 40° 04’ V. Lgd. i en Afstand af Land af 45
Kvartmil, hvor Overfladevandet var 2°.2 med stigende Temperatur
til Bunden, altsaa udenfor Polarstrømmen. Isen kan söndenfor
Kap Farvel strække sig 60—70 Kvartmil, ja undertiden meget
længere fra Land, og det er gammel Hegel for Skibsførere
ikke at krydse Kap Farve l’s Meridian i Sommermaanederne
nordligere end 583 30’ N. Br.
Søndenfor den tværs over Danmarksstrædet liggende Rvg,
paa hvilken neppe findes større Dybder end omtrent 300 Favne,
*) Meddelelser om Grønland IX, S. I2S.
21 Axel Ham ber g: Hydrografisk-kemiska Iakttagelser under den svenska
Expeditionen till Grönland 1883. S. 13. (Bihang till K Sv. Vet.-Akad.
Handl. IX. Nr. 18.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
