Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
hurtig, og Vegetationen faaer nærmest Karakter af Lynghede, idet
den Plante, der hovedsagelig danner Dækket, er Empetrum
nigrum. Det nøgne Fjeld stikker ofte her mange Steder frem,
og i Regien ligge større og mindre Sten i Mængde spredt rundt
omkring. Der findes dog endnu her en Mængde Urter, blandt
hvilke jeg skal nævne Rurnex Acetosella, Cerastium alpinum,
Campanula rotundifolia samt Potentilla- og Stellar ia-Arles. Pilen
danner her alenhøie, men endnu spredte Buske. Gaaer man
længere frem, træffer man paa et tæt ofte næsten
uigjennem-trængeligt Pilekrat, 2—3 Alen høit, og paa særligt begunstigede
Steder kan det blive endnu høiere. Det er ofte stærkt iblandet
med Birk, Betula glandulosa, og der sees ogsaa Røn, Sorbus
americana, og EI, Alnus ovata. Langs Udkanten af dette Krat
og paa mere aabne Steder i det voxe en Mængde
Blomsterplanter, af hvilke jeg dog kun skal gjøre opmærksom paa nogle,
som Taraxacum officinale, Chamænerium angustifolium og
latifolium, hvilken sidste særlig pryder Landskabet med sine store,
røde Blomster, endvidere Viola-, Campanula-, Pyrola-, Gentiana-,
Saxifraga- og Stellaria-Arter o. m. fl. I fugtige Kløfter eller langs
Elvbredder har Vegetationen en noget anden Karakter, f. Ex.
langs den tidligere omtalte Elv, som udmunder i Bunden af
Neriak. Denne Elv kommer fra en temmelig stor Sø, der ligger
længere oppe i Landet; paa sine Steder styrter den skummende
ned, paa andre Steder, og navnlig io nærmere man kommer
Mundingen, flyder den roligere, den er temmelig bred med
sandede og stenede Brinker, og langs disse er Vegetationen særlig
frodig. Her voxer først og fremmest Kuanen, Archangelica
officinalis,, i kraftige, ofte mandshøie Exemplarer, og de to
Alche-milla-Arter, vulgaris og alpina, staa her mange Steder i tæt
Flor, let kjendelige paa Afstand ved deres lysegrønne Farve.
Del her omtalte Parti var ikke blot med Hensyn til
Vegetationen , men ogsaa hvad Faunaen angaaer, det allerrigeste. 1
Lyngen løb de store grønlandske Lyeosa’er i Mængde og jagede,
Hunnerne med deres blaagraa Æggespind fæstet til Bagkroppen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
