Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
dog gammel og allerede en Del bevoxet. Paa faa Steder i
Lavningerne trak Isen sig c. 30’ bagved Hovedmorænen, hvis
iMægtighed var meget variabel, og paa mange Steder helt
gjennembrudt af Elvene. Dens største Højde var 20’, Breden
10’, og den bestod af leret Grus med større og mindre runde
Sten.
Indlandsisens Rand dannede som Regel en glat, jævnt
nedfaldende Flade; kun udfor Lavningerne i Terrænet var Isen
kløftet paa Toppen. Stigningen var jævn indtil 200’ Højde,
hvor Isen var stærkt spaltet og gik over i en Slette, der 4000’
længere inde atter hævede sig og var spaltet. Spalterne vare
baade tangentiale og radiale, de sidste meget smalle, men dybe,
de tangentiale Spalter vare brede og Siderne dannedes af
lodrette Isvægge. Isen var snefri paa Toppen, men Snelaget
tiltog hurtigt nedefter og havde ved Foden en Tykkelse af 5’.
Ingen knagende Lyd hørtes som ellers ved Isbræer, der ere i
Bevægelse. —
Mellem Tornarsuk og den ret Vest herfor liggende 0,
Sermersut, der har Fjelde paa 2 à 3000’ Højde, ligger det
berygtede Toruarsuk-Løb, hvor det altid blæser stormende, naar
det udenfor blæser en frisk Nordenvind, idet Vinden presses
ind mellem de høje Fjelde.
Syd for Arsuk findes en Del større og mindre Øer, af
hvilke de største ere Tavdlorutit og Saiierut, der kun ere adskilte
ved et en halv Mil bredt Sund. Sanerut er delt i et højt
vestligt Parti, Kangek, med Fjelde paa over 3000’ Højde, og et
lavere østligt Parti, af hvis runde Toppe den højeste er 1500’.
Paa Midten findes en Lavning med Søer, der benyttes som
Overbærested for Kajakker.
Øst for Øen Tavdlorutit ligger Højlandet kiiialik (c. 61°
N.Br.i, og Nord for dette findes to Bræer, af hvilke den
sydligste er stationær, og har med sin Endemoræne opfyldt
Farvandet over mod Halvøen «Nuk», saa at det ikke var muligt at
komme op i den Fjord, der her i nordlig Retning skjærer sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>